Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Programmedarbejder søges til Kriminalforsorgen Syddanmark - GENOPSLAG

Er du uddannet programinstruktør i et eller flere af de kognitive programmer? Kan du lide at undervise? Kan du bidrage med godt humør, høj arbejdsmoral og være en aktiv spiller i et dynamisk team? Så vil vi meget gerne modtage din ansøgning til jobbet som programmedarbejder.

Vi er en enhed i områdekontoret i Syddanmark, bestående af i alt 3 programmedarbejdere, som har base i områdekontoret og til daglig befinder vi os på skiftende institutioner i Syddanmark. Vi har fået tilført midler fra satspuljen og har derfor mulighed for at slå endnu en stilling op, så flere klienter kan få programvirksomhed.

Om jobbet
Programenheden under ledelse af resocialiseringschefen, har som opgave, at koordinere udbuddet af programmer i områdets institutioner og forestå den faktiske afvikling af programtimer. Den største del af programmedarbejderens arbejdstid finder sted ude på de enkelte institutioner og går med undervisning af klienter. Den resterende arbejdstid bruges på andre nødvendige aktiviteter i relation til programvirksomhed som fx samarbejde med resocialiseringskonsulenter og andre relevante samarbejdspartnere, hvor der er snitflader for klienterne, obligatorisk efteruddannelse, faglig sparring og informationsvirksomhed i forhold til programvirksomhed.

Vi tilbyder et stabilt job med et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et tværfagligt stærkt, dynamisk miljø i områdekontoret med tæt kontakt til områdets institutioner, mange kolleger og samarbejdspartnere. Vi er en arbejdsplads med fokus på udvikling. Vi lægger vægt på, at der i vores travle hverdag er en god omgangstone, hjælpsomhed og kollegafællesskab. For den enkelte medarbejder er der gode udviklingsmuligheder og en god balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Hvem er du?

  • Din baggrund kan være fx socialrådgiver, lærer, værkmester eller fængselsbetjent, og hvis du har erfaring med programvirksomhed og uddannet instruktør, er det en klar fordel
  • Du er en udadvendt kollega, der er god til at motivere og samarbejde, så dit team og dine klienter, når målene
  • Du har erfaring med og gode færdigheder i formidling og undervisning
  • Du er fleksibel, serviceminded og tværfagligt tænkende
  • Du trives med ansvar, selvstændigt og struktureret arbejde på tværs af geografiske forhold
Kan du se dig selv hos os?
Så send en ansøgning samt CV og andre relevante papirer via knappen ”søg stillingen” senest den 15. januar 2021. Der er tale om en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Ansættelse som programmedarbejder sker i.h.t. relevant gældende overenskomst, afhængig af din faglige baggrund. Aflønning sker på Ny Løn.

Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand skal vi have modtaget din ansøgning senest den 11. januar 2021 og du skal herefter senest den 15. januar 2021 vedhæfte en bedømmelse fra din leder.

Såfremt du overenskomstansættes er ansættelsesområdet Kriminalforsorgen og hvis du tjenestemandsansættes er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdspladsen er beliggende Domhusgade 24, 6000 Kolding.

Stillingen er organisatorisk forankret i Områdekontoret i Kolding, og du vil være tilknyttet resocialiseringsenheden. Du vil dog som nævnt ovenfor skulle have din daglige gang på 1 eller flere af områdets institutioner. Alle interesserede opfordres – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen. For flere informationer om jobbet kan du kontakte resocialiseringschef Maibrit Christensen tlf. 72 55 47 42.

En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden en eventuel ansættelse skal vi modtage dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser og eksamensbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.