Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projekt-/byggeleder til Sjælland

Da vi har forrygende travlt, søger vi en projekt-/byggeleder til jord-, kloak-, beton- og murerarbejde til vores Sjællandsafdeling.

HMC Byg og Anlæg A/S er en ejerdrevet virksomhed, som er stiftet i 2020 ved en sammenlægning af Henriksen og Madsen A/S og HMN Entreprenøren A/S. Hovedkontoret ligger i Løgstør, med afdelinger i Thisted, Brovst og Glostrup.

Virksomhedens styrke ligger i vores brede kompetenceområde, som er opnået efter mere end 30 år i branchen.

På Sjælland arbejder vi pt. 4 dags uge. Om du er bosiddende i Jylland eller Sjælland er irrelevant. Vi beskæftiger ca. 250 medarbejdere, hvoraf ca. 100 er på Sjælland. Vores kunder er både offentlige og private inden for jord-, kloak-forsyning og byggeri.

Som projekt-byggeleder, vil du primært få ansvaret for planlægning og styring af projekter, være bindeleddet mellem bygherre, virksomhedens formænd og medarbejdere på pladserne, du vil referere direkte til afdelingsleder.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i:

  • Planlægning og styring af projekter
  • Projektøkonomi og efterkalkulation
  • Tilbudsarbejde, kontraktforhandlinger
  • Indkøb
  • Arbejdsmiljø og kvalitetssikring
  • Sikre en god moral og arbejdsånd blandt de ansatte
  • Opsøge nye kunder, skabe netværk og relationer

Vi forestiller os, at du som person er udadvendt, har overblik, er kvalitetsbevidst, omhyggelig, og ikke mindst er vant til at arbejde med stramme deadlines, og stadig være i stand til at bevare roen og overblikket. Arbejdsopgaverne kræver, at du trives med en høj grad af selvstændighed og ansvar.

Vi tilbyder en spændende stilling i en virksomhed i udvikling, og med højt til loftet. Vi lægger vægt på, at alle tager ansvar i forhold til roller og kompetencer, og i øvrigt er holdspillere.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.