Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektansat ekstern lektor i Datadrevet design og test

IT-Universitetet i København søger en ekstern ­­lektor til ansættelse pr. 1. april 2018 til udvalgte undervisningsopgaver i et 6 ugers efteruddannelsesforløb, IT STAR, for ledige cand. IT’ere fra 16. april - 25. maj 2018.    
 
Arbejdsopgaver   
Kursisterne på IT STAR kommer typisk med en cand. IT-profil, der er frontend-, design- og kommunikationsorienteret og er stærke indenfor kvalitative metoder og brugerforståelse. Kurset skal styrke deres kvantitative kompetencer og dataforståelse i forhold til at kunne indgå relevant i udviklingsarbejde med data af forskellig slags.  
 
Undervisningen kommer til at foregå i tæt samarbejde med 5-6 virksomheder, som stiller en række udfordringer i starten af kurset, relateret til databehandling. Deltagerne arbejder derefter i mindre grupper med at løse udfordringerne samtidig med at de modtager undervisning 6-10 timer om ugen inden for dataanalyse, datadrevet design, datadrevet test, datavisualisering, implementering og digital forretningsudvikling.  
 
ITU har en tovholder på det overordnede kursusforløb, men er på jagt efter en ekspert i især dataanalyse, datadrevet design og datadrevet test til at indgå i undervisningsteamet.  
 
Stillingen er en projektstilling med ca. 65 timer fordelt mellem undervisning, vejledning og fælles feedback-sessioner i perioden 1. april - 25. maj. Arbejdet vil ske i samarbejde med andre ansatte på ITU, virksomhedernes kontaktpersoner og evt. gæsteforelæsere.   
 
Om dig   
Du har en relevant akademisk uddannelse indenfor dataanalyse og datadrevet design og test har formentlig en hovedbeskæftigelse som designer/udvikler eller underviser. Du har lyst til at undervise i dit fag og understøtte andres læring. Vi lægger desuden vægt på at du:   
• Har erfaring med undervisning i dit fag inden for IT-området på universitetsniveau.   
• Har erfaring med gruppevejledning og feedback indenfor IT-relaterede fagområder.   
• Har erfaring med kursusudvikling og kursusafvikling i samarbejde med andre.    
• Har erfaring med at samarbejde med erhvervslivet og med at indarbejde kommercielle perspektiver i din undervisning.    
 
Løn og ansættelsesforhold   
Ansættelse som ekstern lektor sker efter Cirkulære om aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. Der er tale om en projektansættelse som aflønnes med en timesats på 293 kr./timen (inkl. feriepenge). Det samlede antal arbejdstimer er estimeret til 65 timer.   
 
Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingerne igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside: http://www.itu.dk/stillinger.  
Spørgsmål til ansættelsesproceduren sendes til Personale sektionen, Dennis Viltsborg Jonasen, devi@itu.dk  
 
Ansøgningsfristen er den 20. februar 2018 kl. 12:00. 
 
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag den 1. marts 2018.   
 
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.   
 
Yderligere spørgsmål   
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Institutleder Lone Malmborg (malmborg@itu.dk) eller projektleder for IT STAR Henriette Moos (henmoos@itu.dk, tlf. 41120141).   


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her