Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektassistent til Backoffice i Pharma

I Kemp & Lauritzen Pharma søger vi en dygtig projektassistent til vores Backoffice-team. Brænder du for at arbejde med en bred vifte af administrationsopgaver indenfor fakturering, løn og deltage i projektøkonomi for afdelingen? Og samtidig være en del af et lille stærkt team, hvor samarbejde, faglig stolthed og dedikation er en fast del af dagligdagen?

I rollen som projektassistent vil du med reference til vores Teamleder i Backoffice være en del af et team på tre medarbejdere. Dit fokus i rollen vil være support til projektansvarlige, projektledere og afdelingschefer ift. eksempelvis fast projektopfølgning, økonomimøder, afstemning af diverse sager og udarbejdelse af månedslister ved månedsluk. Du vil samtidig være ansvarlig for behandling af lønmateriale for vores teknikere.

Nøgleleverancer og ansvar

  • Fakturering, oplæg til fakturering i forbindelse med serviceaftaler, regningsarbejder samt aconto begæringer

  • Behandling af lønmateriale for teknikere samt bogføring af do. samt rykke for manglende timer

  • Deltage i månedlige økonomimøder sammen med afdelingschef

  • Lukning samt fordeling af likviditet på sager

  • Opdatere budgetændringer på sager

  • Løbende regnskabskontrol, DG% og omkostninger

  • Vedligeholde, strukturere, videreudvikle og dokumentere forretningsgange/procedurer i samarbejde med teamleder

  • Udarbejde diverse driftsmæssige analyser efter behov

  • Diverse ad hoc opgaver for backoffice samt afløser for kollegaer i backoffice ved fravær

  • Oprette og vedligeholde servicekontrakter og garantier

Hvad søger vi

Vi søger en ny kollega som har en stor portion erfaring indenfor fakturering, projektøkonomi, løn og i Navision. Som person er du:

  • Vedholden, tålmodig og besidder en stærk teamspirit

  • Med stort overblik og evne til at strukturere din tid, sikrer du altid at være på forkant med opgaver

  • Du har altid fokus på detaljen, faglig stolt og sikrer kvalitet i alt du gør

  • Du er serviceminded, viljestærk og sikrer fremdrift igennem løbende opfølgning

Dine muligheder

Som en del af Kemp & Lauritzen og vores Pharma-afdeling bliver du en del af et stærkt og fagligt stolt team. Du bliver en del af en dynamisk afdeling med et uformelt og humoristisk arbejdsklima med engagerede kolleger. Du vil få en dagligdag præget af afveksling, udfordringer samt ansvar.

Med til stillingen hører også gode løn- og ansættelsesvilkår, samt forskellige medarbejderfordele, som f.eks. en aktiv personaleforening, personalerabat hos vores leverandører, firmabetalt pensionsordning med sundhedsforsikring, god kantineordning med lækker og varieret frokost.

Afdelingen ligger på vores kontor i Hvidovre.

Kemp og Lauritzen tilbyder velordnede forhold, med en attraktiv gage samt pensionsforhold, med mulighed for sundhedsforsikring.

Såfremt ovenstående er noget for dig, så skynd dig at sende en ansøgning til os, da vi mangler dig!

Kemp & Lauritzen er Danmarks største tekniske installationsvirksomhed med knap 2.700 medarbejdere. Vi har over 130 års erfaring og spidskompetencer inden for samtlige tekniske fagområder. Vi kan tilbyde alle former for løsninger, også på tværs af fag. Kemp & Lauritzen er ejet af Axel Muusfeldts Fond, med det formål at sikre et stærkt Kemp & Lauritzen til glæde for kunder, virksomheden og medarbejdere.

Du kan læse meget mere om Kemp & Lauritzen på www.kemp-lauritzen.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.