Karrieremulighed for dygtig projektchef, erfaren produktions- eller projektleder med ambitioner om mere.
MT Højgaard er en af Nordens største entreprenører med kunder i Danmark samt udvalgte steder i udlandet. Vi skaber de rum, som vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i 100 år. I dag består vi af virksomhederne MT Højgaard Danmark, MT Højgaard International og MT Højgaard Projektudvikling.
Vil du bidrage til at skabe Vestdanmarks mest spændende råhusprojekter ?
Har du evnerne og talentet til at gå forrest og motivere dit team til at skabe ekstraordinære resultater ?
Lige nu ser vi frem til en række interessante råhusprojekter med høj kompleksitet. Vi søger derfor en erfaren projektchef til styring af egenproduktion af store råhusentrepriser.
I afdelingen Råhus og Beton udfører vi det meste indenfor både anlægsbeton, herunder broer og råhusopgaver. Du vil til start blive tilknyttet vores kontor i Risskov, men senere have fast tilknytning til én eller flere byggepladser.
Som projektchef i MT Højgaard har du det overordnede ansvar for egne projekter og eget projektteam. Din faglighed skal styrke og udbygge bredden af de kompetencer, som allerede er i afdelingen, og du får muligheden for at deltage i alle projektfaser - lige fra idéstadie til tilbud og udførelse til og med aflevering.
Dine primære arbejdsopgaver
??Ansvar for hele råhusentreprisen, hvilket omfatter egenproduktionsopgaver, planlægning, styring og byggepladsledelse, enten selvstændige entrepriser eller i tæt samarbejde med øvrige enheder i MT Højgaard
Løbende opfølgning på og ansvar for projektøkonomien
Udarbejde og have ansvar for tilbud inden for råhus
Aansvar for sikring af rettidigt og godt projektgrundlag for udførelsen
Sikre overholdelse af kvalitet, miljø- og sikkerhedskrav
Lede personale og teams
Være garant for det gode samarbejde samt indgå i projektteams under alle projektets faser og være rollemodel for den rette holdånd
Om dig
Du er stærkt fagligt funderet, tager fuldt ejerskab for dine projekter og brænder for arbejdet med råhus og beton. Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende, og du har mindst 10 års erfaring med Råhusbyggeri, fra lignende eller tilsvarende stilling. Du har en bred byggeteknisk, økonomisk og lovgivningsmæssig indsigt, og du er vant til at have personaleansvaret for produktionsledere, formænd og timelønnede. Erfaring med akkordforhandling er en fordel.
Du har en synlig og motiverende ledelsesstil, og som person er du kendetegnet ved et stort drive og en løsningsorienteret tilgang til problemstillinger. Du evner at samarbejde på tværs af organisationen og tilgår enhver opgave med udgangspunkt i dialog, respekt og videndeling. Du ved, hvad der skal til for, at projektet bliver en succes, og du ved, at projektets succes afhænger af teamet som helhed.
Få en fortrolig samtale om dine muligheder.
Det var lidt om os og hvad vi er på jagt efter, vi håber at du er blevet nysgerrig og vil kontakte Brian fra Henriksen HR, der bistår med rekrutteringen på 3147 8001 - for at få mere at vide.
Rekrutteringsbureau ingeniører - Henriksen HR er blandt Danmarks allerbedste til search og headhunting af ingeniører og tekniske specialister.
Klik her for at læse mere.
Vi oplever at vores stillinger løbende vises på flere jobportaler - du bedes derfor sikre at ansøgningen udelukkende sendes i form af et opdateret CV, i pdf format til info@henriksen-hr.dk - ansøgningen bedes mærket Projektchef - Råhus.