Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektchefer - Områder Boligsociale indsatser og Daginstitutioner

VIVE søger projektchefer! PROJEKTCHEF TIL OMRÅDERNE DAGINSTITUTIONER OG BOLIGSOCIALE INDSATSER

VIVEs projektchefer er toneangivende spillere i vores anvendelsesorienterede vidensproduktion. Vi tilbyder nu en unik mulighed for at spille med og har du lyst til det, skal du søge et job som projektchef.



Hvem er vi?

VIVEs formål er at udarbejde og formidle viden om velfærdssamfundets udvikling, borgernes levevilkår og indretningen af den offentlige sektor, herunder fremme af kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring. Det skal styrke vidensgrundlaget for udvikling af velfærdssamfundet og beslutningsgrundlaget for lovgivning og forvaltning. Uvildighed – i form af faglig integritet og transparens – er en central værdi i VIVE.



Om stillingerne – specifikt

VIVE søger to projektchefer til hhv. daginstitutionsområdet og det boligsociale område.

Daginstitutionsområdet

I de senere år kommet et øget fokus på området for dagtilbud, herunder på hvordan dagtilbuddene kan spille en rolle i forhold til en tidlig forebyggende indsats over for børn i udsatte positioner. I VIVE interesserer vi os for flere forhold omkring dagtilbuddene. Vi har fokus på kvaliteten af dagtilbuddene og på, hvordan de er organiseret samt hvordan de indgår i samarbejder med forældre, sundhedsplejersker, socialrådgivere og frivillige aktører om sociale indsatser for udsatte børn og deres forældre.

Daginstitutionsområdet har strategisk betydning for VIVE og vi forventer, at du har en bred og solid viden og indsigt inden for dette fagfelt.

Det boligsociale område

Der er ligeledes stort politisk fokus på og stor vidensefterspørgsel efter viden om de mange facetter af det boligsociale område, herunder den almene sektors rolle, de udsatte boligområder og boligsociale indsatser. Også de politiske tiltag, der aktuelt sker i forhold til omdannelsen af de hårde ghettoer har vi fokus på. Vi arbejder også med udsatte gruppers placering på boligmarkedet og deres boligkarriere fx i forbindelse med genhusninger og udsættelser og vi har også kikkerten rettet mod segregering på boligmarkedet og de heraf afledte effekter.

Som projektchef på det boligsociale område forventer vi, at du føler dig hjemme i arbejdet med og har en bred og solid viden om dette for VIVE strategisk vigtige praksisfelt.

Om stillingerne – generelt

Som projektchef i VIVE har du et centralt ansvar for den faglige ledelse af VIVEs projekter. Du har ansvaret for at profilere VIVE på dit fagområde, og du forventes at være drivkraft for dit område og have et særligt blik for den praksisrettede viden og dens sammenkædning med relevant forskning på fagområdet. Du skal tillige have blik for og indgå i strategiske projekter på tværs af VIVEs faglige afdelinger.

Arbejdet inkluderer at:

  • Hjemtage finansiering til og lede store og komplekse analyseprojekter
  • Etablere overblik over praksisfeltet
  • Bringe VIVEs vidensproduktion aktivt i spil internt og eksternt
  • Arbejde aktivt for at synergien mellem analyse- og forskningsprojekter øges
  • Bidrage til de fælles faglige drøftelser i VIVE
  • Opbygge og vedligeholde professionelle netværk internt og eksternt
  • Bidrage til strategiske udviklingsprojekter i VIVE
  • Støtte yngre medarbejdere i det analytiske arbejde, fx som mentor og som rollemodel.
Hvem søger vi?

Vi søger projektchefer med en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse evt. med en ph.d.-grad. Du skal have erfaring med forskningsbaseret vidensproduktion og have analytiske kompetencer på et højt niveau. Du skal have et dybt og relevant praksiskendskab inden for dit felt – gerne både i en kommunal, regional og statslig sammenhæng.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • er en kompetent og erfaren projektleder, med blik for og lyst til at udvikle yngre medarbejdere
  • evner at være i dialog med interessenter og kunder
  • har dokumenterede erfaring med at hjemtage ekstern finansiering
  • har stærke formidlingsevner både skriftligt og mundtligt
  • har godt og stort netværk i den relevante sektor
  • har evner for at lave analyser, der gør en forskel på det relevante velfærdsområdet
Projektchefen for daginstitutionsområdet tilknyttes Afdelingen for Børn og Uddannelse, mens projektchefen for det boligsociale område tilknyttes Afdelingen for Arbejde og Ældre. Arbejdet er dog i vid udstrækning tværgående og involverer samarbejde med alle afdelinger i VIVE.



Vi tilbyder

VIVE rummer et stærkt miljø for produktion af anvendelsesorienteret videnskabeligt baseret viden om det danske velfærdssamfund. Vi tilbyder en kreativ, engagerende og udviklende arbejdsplads med gode kolleger og med stærke relationer til interessenter, f.eks. ministerier, kommuner, regioner og interesseorganisationer. Jobbet rummer medindflydelse, ansvar og mulighed for at præge arbejdet. Som projektchef i VIVE har du gode muligheder for fortsat faglig og metodisk udvikling.



Nærmere oplysninger

Vil du vide mere om stillingerne eller VIVE, er du velkommen til at kontakte forsknings- og analysechef Carsten Strømbæk Pedersen på mail (casp@vive.dk), tlf. 41932427 (daginstitutionsområdet), eller forsknings- og analysechef Lisbeth Pedersen på mail (lp@vive.dk), tlf. 29 43 53 60 (det boligsociale område). Du kan også læse mere om VIVE på vores hjemmeside www.vive.dk.



Ansættelsesprocedure

En stilling som projektchef indgår i VIVEs faglige stillingsstruktur, som du kan læse her:

https://www.vive.dk/media/2090/stillingsstruktur-for-forsknings-og-analysemedarbejdere-i-vive.pdf

Vi skal have modtaget din motiverede ansøgning, udførligt CV, samt 4-6 eksempler på skriftlige arbejder, som du har haft en central rolle i at udarbejde. Disse arbejder indgår i vurderingen af dine kvalifikationer. Der medvirker ekstern rekrutteringskonsulent ved samtalerne.

Ansøgningsfristen er den 21. september 2020 kl. 12. Du søger stillingen via vores elektroniske ansøgningssystem, som du finder ved at trykke på linket "Søg jobbet".



Du ansættes i henhold til overenskomsten for akademikere i staten og indplaceres som chefkonsulent. Der er mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansættelsesstedet vil være i enten København eller Aarhus og du skal i din ansøgning oplyse, hvor du ønsker ansættelsessted.





VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.



OM VIVE

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er en uafhængig statslig institution, som producerer og formidler forskning og analyser om velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Vi beskæftiger os med socialområdet,

sundhed, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi, offentlig ledelse og andre emner, der har relevans for borgernes velfærd.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.