Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projekteringsleder - Herning

JFP a/s, www.jfp.dk, er en solid og kapitalstærk byggevirksomhed, der er grundlagt i 1972. Virksomheden har hovedsæde i Herning og afdelingskontor i København. JFP a/s er en førende leverandør inden for hoved- og totalentrepriser i hele Danmark og efter etableringen på Sjælland for 4 år siden, er projektmængden i Østdanmark steget betydeligt. JFP a/s har de seneste år udvidet sin organisation betragteligt, såvel vest som øst for Storebælt. Igangværende opgaver, en god pipeline kræver, at man løbende styrker organisationen. For tiden er virksomheden i gang med en bred vifte af byggeprojekter, lige fra kr. 10 mio. til kr. 500 mio., inden for industri- institutions- og boligbyggeri. JFP a/s har en meget vækstorienteret og innovativ, jysk strategi, der, kombineret med en stærk økonomi og indtjening, danner fundamentet for en solid forretningsudvikling. Virksomheden har været på en spændende rejse de seneste år, og man fortsætter denne udfordrende vækstfase. Dette kræver nu, at man styrker organisationen med en Projekteringsleder.

Projekteringsleder – Herning

Erfaren Projekteringsleder eller Projektchef/Projektleder med lyst og evne til karriereskifte

Jobbet

Med reference til Tilbudschefen, og med udgangspunkt fra kontoret i Herning, skal du udvikle og lede et delvist eksternt projekteringsteam så effektivt, at projekterne konstant overholder udbudskrav med fokus på økonomi, kvalitet og tidsplan – uden at miste fundament i flot arkitektur, der også kan bygges i praksis.

Du kommer således til at arbejde med både tilbudsprojekter og større totalentrepriser i tæt samarbejde med kalkulationsteamet og Tilbudschefen, hvor du ofte bliver den bærende kraft i udarbejdelse af selve tilbudsstrategien. I rollen som Projekteringsleder bliver du involveret i hele resultatkæden lige fra salgs- og tilbudsfasen til igangsætning af de enkelte projekter.

Der er tale om en nyoprettet stilling, som du i høj grad selv skal være med til at skabe og udvikle.

Kvalifikationer

Du er enten erfaren Projekteringsleder eller dygtig og erfaren Projektleder/Projektchef eller Rådgivende Ingeniør, der har lyst til at gøre et karriereskifte og bruge dine kompetencer på en ny måde. Din erfaringsmæssige tilgang til denne opgave kan således være bred. Det er imidlertid afgørende, at du kan dit håndværk og har en dyb indsigt i byggeriets facetter og udfordringer.

Du trives naturligvis med at tage ansvar og drive processen. Desuden er du en lederprofil, der går forrest, og du holder fast og bevarer overblikket, også når du kommer under pres. Derudover er du en god holdspiller, der kan samle et hold – også på tværs af organisationen.  Du er særdeles godt begavet og fremsynet og er samtidig en god købmand, der forstår markedet og ikke mindst kunderne samt deres rådgivere. Du har desuden gode kommunikations- og forhandlingsevner, behersker flydende dansk i skrift og tale.

Du tilbydes

JFP a/s vil fortsat være én af de bedste arbejdspladser inden for byggeriet. Dette stiller krav til ledelse, til virksomhedskulturen, til valget af projekter og ikke mindst til de medarbejdere, man tager med om bord.

Hos JFP a/s har man de seneste år både evnet at vokse kraftigt og samtidig gennemføre en række spændende byggerier både i Jylland og på Sjælland, herunder ikonbyggerier og sygehusprojekter. Successen skyldes en række dygtige medarbejdere, der trives i et arbejdsmiljø med hurtige beslutningsprocesser, store frihedsgrader og en flad organisationsstruktur.

Mulighed for at tage ansvar og avancere, gode arbejdsvilkår, fleksibilitet i arbejdsdagen og en god løn er helt naturlige grundelementer for en medarbejder hos JFP a/s.

JFP a/s skaber gode resultater, og virksomheden har en solid egenkapital og en solid ordrebog, hvilket også er med til at gøre JFP a/s til en tryg arbejdsplads, hvor du kan sikre dig en spændende fremtid.

Er dette en udfordring, der matcher dig, mailes din ansøgning og dit detaljerede CV, mærket ”01.03.96”, til stilling@eandersen.dk. Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her