Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projekteringsleder - Herning

JFP a/s, http://www.jfp.dk, er en solid og kapitalstærk byggevirksomhed, der er grundlagt i 1972. Virksomheden har hovedsæde i Herning og afdelingskontor i København. JFP a/s er en førende leverandør inden for hoved- og totalentrepriser i hele Danmark og efter etableringen på Sjælland for 4 år siden, er projektmængden i Østdanmark steget betydeligt. JFP a/s har de seneste år udvidet sin organisation betragteligt, såvel vest som øst for Storebælt. Igangværende opgaver, en god pipeline kræver, at man løbende styrker organisationen. For tiden er virksomheden i gang med en bred vifte af byggeprojekter, lige fra kr. 10 mio. til kr. 500 mio., inden for industri- institutions- og boligbyggeri. JFP a/s har en meget vækstorienteret og innovativ, jysk strategi, der, kombineret med en stærk økonomi og indtjening, danner fundamentet for en solid forretningsudvikling. Virksomheden har været på en spændende rejse de seneste år, og man fortsætter denne udfordrende vækstfase. Dette kræver nu, at man styrker organisationen med en Bygningskonstruktør eller Ingeniør.

Bygningskonstruktør eller Ingeniør

Dygtig beregner og ”købmand” til kalkulation af hoved- og totalentrepriser

Jobbet:

Med reference til tilbudschefen og i tæt samarbejde med en kompetent stab, får du

ansvar for at kalkulere og beregne dine egne byggesager, lige fra hoved- eller totalentrepriser, til fagentrepriser.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Gennemgang af udbudsmateriale og efterfølgende indhentning af nødvendig dokumentation, i egen salgsorganisation
  • Udarbejde risikovurdering og tilbudsstrategi
  • Indhente tilbud hos underleverandører
  • Overdrage det færdige materiale til produktionen, samtidig med at du leverer den nødvendige sparring til projektledelsen, i forbindelse med den praktiske udførelse

Du er således en skarp hjerne, der er vant til at skille et udbudsmateriale ad og samle det igen, så JFP´s tilbud altid fremstår gennemarbejdede og konkurrencedygtige, og du ved, at dit forarbejde danner grundlag for et godt og retvisende afsæt til de efterfølgende kontraktforhandlinger og sagsopstarter.

Kvalifikationer:

Måske er du allerede i dag en erfaren beregner? Alternativt er du en dygtig projektlederprofil, der har arbejdet med kalkulation som en naturlig del af projektlederjobbet. Ligeledes har du en relevant uddannelse, eksempelvis som bygningskonstruktør eller ingeniør, alternativt en håndværksmæssig uddannelse, med en efterfølgende solid byggepladserfaring. Generelt vil ansøgere med håndværksmæssig baggrund blive foretrukket.

Din personlighed er afgørende for succes i jobbet. Du er godt begavet, med en udpræget analytisk sans, en høj grad af teknisk kreativitet, og så har du gode samarbejdsevner både internt og eksternt. Herudover er kravene; godt købmandskab, handlekraft, omhyggelighed og grundighed – også under tidspres – samt en positiv indstilling og et godt humør. Og så motiveres du ganske enkelt af at være en bærende ressource i en innovativ vækstvirksomhed. Du behersker desuden flydende dansk i skrift og tale.

Du tilbydes:

En faglig udfordring i en landsdækkende, professionel byggevirksomhed i kraftig vækst, der samtidig har en stærk økonomi. Du får et tæt samarbejde med en moderne og udviklingsorienteret organisation, og du vil i det hele tage opleve et job, hvor du kan være med til at præge morgendagens projekter, og hvor der er kort fra tanke til handling. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Din ansøgning mærkes ”01.03.95” og mailes til stilling@eandersen.dk. Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores ledige stillinger, hvilket er fordi, vi løbende læser ansøgninger igennem og indkalder til samtaler. Først når vi har fundet den rette kandidat, lukker vi rekrutteringsprocessen ned.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her