Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektkonsulent - Salg af landbrugsbyggerier

Gråkjær A/S søger en salgsminded og resultatorienteret projektkonsulent, som med et solidt kendskab til landbrug og dyrehold kan rådgive om og sælge landbrugsbyggeri i totalentreprise.

VIRKSOMHEDEN

Gråkjærkoncernen har mere end 40 års erfaring med landbrugsbyggeri, og har opbygget et gennemprøvet koncept som kombinerer avanceret teknologi, viden om dyrevelfærd, økonomisk forståelse og solid projektledelse. Gamle dyder som troværdighed, ordholdenhed, udvikling og orden i tingene, er således fundamentale pejlemærker i Gråkjær’s daglige arbejde.

Siden virksomhedens opstart er det blevet til mere end 3.800 byggeprojekter i ind- og udland. Gråkjær har hovedkontor i Holstebro, samt primære eksportaktiviteter i Skandinavien, Tyskland og Østeuropa.

I et presset marked er der til stadighed fokus på at levere konkurrencedygtige totalkoncepter, og der søges derfor en stærk projektsælger / konsulent til det danske marked.

Yderligere information findes på www.graakjaer.dk.

STILLINGEN

Stillingen som projektkonsulent har reference til divisionsdirektøren for landbrugssegmentet.

Du vil få resultatansvaret for dit eget salgsbudget i et salgsdistrikt, som fastlægges på baggrund af din egen geografiske placering og netværk i branchen. Der er ikke på forhånd defineret et afgrænset distrikt, og du kan derfor være bosiddende hvor som helst i Danmark.

Du vil få adgang til en aktiv pipeline, så du med det samme kan målrette din indsats mod interessante projekter. Salgsarbejdet udføres med support fra projektafdeling, kalkulatør, brandteknisk rådgivning, egne miljøkonsulenter m.fl. - naturligvis i et tæt samarbejde med udvalgte leverandører og samarbejdspartnere.

Det primære marked er landbrugsbyggeri til svinehold.

De væsentligste ansvarsområder vil være:

  • Rådgivende salg af totalløsninger 
  • Opbygning af netværk
  • Udarbejdelse af kontraktoplæg, grundlag for tegningsoplæg m.v. 
  • Opsøgende salgsarbejden samt deltagelse i messer 
  • Assistance i.f.m. myndighedsbehandling
Gråkjær har aktive kundeemner i hele landet, og din bopæl er derfor ikke afgørende. En eventuel distriktsopdeling tager udgangspunkt i, hvad der er hensigtsmæssigt for såvel virksomheden, som projektkonsulenten.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her