Har du mod på at tage ansvar for et projekt, hvor du kan bruge dine kompetencer indenfor kommunikation og kundeservice? Trives du med administrativt arbejde og har du en naturlig sans for struktur og detaljer? Hvis du kan sige ja til førnævnte er det dig vi søger til en spændende projektansættelse til et skønt team i Erhvervshus Hovedstaden!
Om stillingen
På vegne af Erhvervshus Hovedstaden søger Academic Work en projektkoordinator til et igangværende projekt, som skal afvikles over de næste kommende måneder. Der vil være tale om en fuldtidsstilling i en tidsbegrænset periode på 3 måneder med god mulighed for forlængelse herefter.
Du vil som projektkoordinator blive en del af et mindre team med et stærkt sammenhold, som samarbejder med forskellige små og mellemstore virksomheder i Danmark, hvor I vil sammen håndtere projekter, der indbefatter offentlige midler. I den forbindelse er der en del som skal administreres og behandles efter gældende støtteberettigelsesregler. Du behøver ikke have erfaring med disse regler, men det forventes, at du har viljen og evnerne til at sætte dig ind i dem.
Endvidere vil du være med til at sikre fremdrift for virksomheder i tilskudsforløbet. I løbet af tilskudsforløbet oer der flere af virksomhederne, som går helt eller delvist i stå. Det kan der være mange grunde til. Erhvervshus Hovedstaden ønsker med denne indsats at være klar med en understøttende hånd i de dele af processen, hvor virksomhederne ofte kommer til at føle sig udfordrede. Derfor vil du komme til at hjælpe med administrationen af dette gennem mundtlig assistance og dermed sikre at virksomhederne ikke mister modet undervejs.
Vi kan tilbyde dig
- Godt arbejdsmiljø med hjælpsomme og humoristiske kollegaer - Der er en uformel kultur med et godt og smittende humør
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Alsidig hverdag med højt tempo
- Grundig oplæring i systemer og arbejdsprocesser
Arbejdsopgaver
- Administrativt arbejde, hvor du håndtere dokumentationsarbejde og arkivering
- Håndtere notifikationer og beskeder, hvor det forventes at du tager kontakt til pågældende samarbejdspartner/kunde for at rykke og gøre opmærksom på deadlines - Erhvervshus Hovedstaden står klar til at hjælpe dem såfremt de ikke kan nå deadline
- Systematisk kommunikation til samarbejdspartnere/kunder i forbindelse med de fastlagte processer i smv PRO
- Yde support og understøtte teamet, hvor der er behov for ekstra hænder samt hjælp løbende
Vi søger dig, som
- Har erfaring med administrativt arbejde, herunder dokumenthåndtering
- Har forståelse for og erfaring med Excel
- Har sans for detajlen og kan skabe struktur over forskelligartede arbejdsopgaver, hvor du trives med at håndtere mange opgaver på samme tid
- Personlig gennemslagskraft og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med projektets andre medarbejdere
Som person er du:
- Kommunikativ - med flair for både mundtlig og skriftlig kommunikation
- Relationsskabende
- Struktureret og deltajleorienteret - med et godt overblik og gode prioriteringsevner
- Initiativrig
Yderligere information
- Opstart: Hurtigst muligt
- Fuldtidsstilling på 37 timer om ugen
- Projektansættelse på 3 måneder med god mulighed for forlængelse
- Lokation: København
- Fast løn + pension
Kontaktoplysninger: Denne rekrutteringsproces udføres af Academic Work. Det er en anmodning fra Erhvervshus Hovedstaden, at alle spørgsmål vedrørende stillingen håndteres af louise.jorgensen@academicwork.dk
Vores udvælgelsesproces er kontinuerlig, og annoncen kan lukke inden rekrutteringsprocessen er afsluttet, hvis vi er nået frem til screenings- eller interviewfasen.
Anden information
Erhvervshus Hovedstaden er sat i verden for at hjælpe SMV’er til vækst og udvikling. Her er der altid en ekspert at tale med, og alle virksomheder i hovedstadsområdet er velkomne. I Erhvervshus Hovedstaden hjælper de hvert år mere end 5000 virksomheder med at vækste og udvikle sig gennem specialiseret vejledning, workshops og programforløb.
Som ét samlet Erhvervshus, der dækker hele hovedstadsregionen, er det en arbejdsplads med et højt fagligt miljø, der kan tiltrække specialist-profiler med tung erfaring fra erhvervslivet. De brænder alle for at gøre en ægte forskel for den enkelte virksomhed på tværs af kommunerne i regionen.
For at skabe merværdi investerer Erhvervshuset i gode samarbejdsrelationer med det vidtforgrenede netværk af erhvervsfremmeaktører i regionen. De er de uvildige øjne, som giver virksomhederne adgang til viden og en verden af muligheder.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk