Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder

Projektleder

TRECO er inde i positiv udvikling og arbejder konstant med nye kunder og nye produkter. Implementering af nye kunder og produkter gennemføres via midlertidige projekter, hvor interne kræfter kombineres med input fra kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere. Derfor søger vi endnu en projektleder, som skal styre og koordinere de løbende implementeringsprojekter.

Vi er af Børsen blevet kåret til Gazelle virksomhed 2020 og TRECO er samtidigt kåret til Succesvirksomhed 2020 af BDO og Spar Nord.

Jobbet som projektleder er en nøglerolle i TRECO’s fremtidige strategi, idet vi forventer at skulle implementere et større antal nye kunder og produkter.

Som projektleder hos TRECO vil du være ansvarlig for gennemførelse af kundeprojekter fra start til slut. Derfor skal du være trænet i at koordinere og trives med at have stor kontaktflade til både leverandører, kunder samt løbende orientering af de involverede kolleger på TRECO. Du bevarer overblikket uden at miste øjet for detaljen og følger opgaven helt til slut.

Du vil få ansvaret for:

  • Planlægning af kundespecifikke produkter fra ide til levering af prototype.
  • Koordinering med kunder, leverandører og interne ressourcer.
  • Servicere kunder gennem løbende kommunikation på projekterne.
  • Oprette og følge op på tidsplaner.
  • Fakturering & økonomisk opfølgning på projekter.

Vi leder efter en projektleder med:

  • Relevant teknisk eller kommerciel baggrund.
  • Erfaring med projektledelse.
  • Både teknisk og kommerciel forståelse.
  • Taler dansk og engelsk på forhandlingsniveau.

Hos TRECO har vi en uformel omgangstone og vi samarbejder for at løse opgaverne bedst muligt og til tiden. Hvis det også er din måde at arbejde på, vil du passe godt ind hos os.

TRECO har kantineordning, motionsrum og en velfungerende personaleforening med mange spændende arrangementer.

Har du spørgsmål angående stillingen kan du kontakte:

Adm. Direktør - Lars Vadsholt Jørgensen på tlf: 20746939

Tiltrædelse: Hurtigst muligt - vi ansætter, når den rigtige kandidat er fundet.

TRECO A/S udvikler, konstruerer og producerer tyndpladeprodukter og automationsløsninger i tæt samarbejde med leverandører og kunder. Vi er tilgængelige, åbne og oprigtige i vores tilgang til samarbejde, og vi ser muligheder frem for begrænsninger. Virksomheden er ordreproducerende og leverer produkter til såvel ind- som udland.

TRECO A/S ekspanderer og har pt. en årlig omsætning p ca. kr. 220 mio. og har ca. 140 ansatte. Produktionen udføres fra tre adresser - alle placeret i Aalestrup på i alt ca. 20.000 kvadratmeter.

For nærmere information besøg vores hjemmeside på www.treco.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.