Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder

Viborg Ungdomsskole søger projektleder til fritidsafdelingen
 
Vil du være med til at levere god kvalitet i en af Danmarks største Ungdomsskoler? Kan du få tingene til at ske? Kan du medvirke til fastholdelse af unge i Ungdomsskolen? Har du ''skæve'' bud på, hvordan vi rekrutterer flere unge? Brænder du for at udvikle og gennemføre projekter? Så har vi jobbet til dig!
 
Vi søger en målrettet, engageret og visionær projektleder, der har erfaring med at undervise og at arbejde med unge fra 7. klasse og op til 18 år. Der er tale om en fuldtidsstilling i Ungdomsskolens fritidsafdeling med ansættelse pr. 1. januar 2021 eller snarest derefter. Stillingen udgør 1/3 ledelse og 2/3 projekter og undervisning.
 
Vi har brug for en person der vil være med til at udvikle og gennemføre praktiske undervisningsforløb f.eks. friluftsaktiviteter både til brug for den understøttende undervisning i folkeskolen (Åben skole) og som et attraktivt tilbud i de unges fritidsliv. I stillingen vil der desuden være administrative opgaver samt personale- og økonomisk ansvar for egne projekter/områder.   
 
Vi søger en medarbejder som:

  • Er god til at skabe relationer til de unge
  • Har erfaring/interesse i outdoor, udeliv
  • Har erfaring/interesse i mediefag, arbejdet med demokrati, ungdomsklub eller andre fagområder
  • Vil være med til at udvikle en dynamisk fritidsafdeling der er eftertragtet af både de unge og vores samarbejdspartnere
  • Har lyst til at videreudvikle, igangsætte og gennemføre projekter for skoleklasser, elever med udfordringer m.m.  
  • Er synlig over for Ungdomsskolens interessenter (elever, lærere, forældre, m.fl.)
  • Kan arbejde selvstændigt med opgaveløsningen
  • Har lyst til, og gerne erfaring med, at arbejde 1-2 aftener om ugen og en del weekender fx ifm. arrangementer og ture
  • Accepterer, at opgaveporteføljen løbende justeres
 
 Vi kan tilbyde:
  • Et spændende og alsidigt job med vide rammer i et fritidsteam på 6 personer
  • Høj grad af indflydelse og selvstændighed
  • Et godt arbejdsklima med en venlig og uformel tone
  • Rig mulighed for personlig og faglig udvikling
 
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.  
 
Fritidsafdelingen er en del af Viborg Ungdomsskole. Du kan læse meget mere om de øvrige afdelinger, værdigrundlag, målsætning med mere på www.viborgungdomsskole.dk     
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny Løn.
 
Yderligere oplysninger og aftale om besøg kan fås ved henvendelse til viceungdomsskoleleder Kurt Vestergaard, 87871910.
 
Ansøgning med relevante bilag sendes senest søndag den 22. november 2020.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt onsdag den 25. november fra kl. 14.00.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.