Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder

Her får du mulighed for at sætte dit præg på fremtidens fleksible kvadratmeter. Som projektleder ved JK-Pavilloner får du mulighed for at udvikle processer, produkter og systemer i tæt samarbejde med kunder og kollegaer.

Ansvar og opgaver som projektleder

Med reference til den administrerende direktør får du som projektleder hos JK Pavilloner mulighed for at arbejde i en bred rolle med alt, hvad det inkluderer – fra indledende dialog til overlevering på pladsen.

Processen hele vejen igennem drives i tæt samarbejde med både kunden, kollegerne og leverandører, hvor du får ansvaret for den koordinerende og planlæggende del, ligesom du vil få ansvar for at levere tegningsmateriale til værkstedet og løbende sikre dokumentationen ift. den endelige byggetilladelse.

Dine ansvarsområder og opgaver opsummeret:

  • Konstruktion (2D), beregning og projektering af pavilloner
  • Løbende dialog og sparring med kunder, kolleger og øvrige samarbejdspartnere
  • Kalkulation, indhentning af priser, udarbejdelse af planskitser i forbindelse med forespørgsler/tilbud
  • Indhentning og koordinering af byggetilladelser samt overholdelse af byggereglementet.
  • Udviklingsorienteret bygningskonstruktør med flair for projektledelse

    For at komme til at trives i rollen som projektleder hos JK Pavilloner motiveres du af en alsidig hverdag, hvor to dage ikke ligner hinanden. Arbejdsmiljøet er udviklingsorienteret, og du trives med at sætte dit præg på både processer og produkter.

    Som person formår du at arbejde selvstændigt, samtidig med at du løbende inddrager dine kolleger og kunder i overordnede overvejelser og beslutninger. Du trives med at arbejde med tegning og konstruktion, ligesom du trives i de daglige dialoger med interne og eksterne samarbejdspartnere.

    For at komme i betragtning til rollen besidder du desuden følgende faglige kvalifikationer:

  • Uddannet arkitekt, bygningskonstruktør, byggeteknikker eller lignende
  • Minimum 2-5 års konstruktionserfaring og gerne erfaring med projektledelse
  • Kendskab til byggereglementet
  • Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV.

    Referencenummer: DK-08171 .

    Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Helene Tersbøl Kristiansen, seniorkonsulent hos Mercuri Urval, på telefon +45 4132 8607. Samtaler afholdes løbende.


    ellerDownload

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.