Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder (barselsvikar) til Events og Kommunikationsstøtte

Projektleder, gerne med erfaring, til Events og Kommunikationsstøtte (barselsvikar)

Om jobbet

Aarhus Universitet (AU) søger en projektleder (akademisk medarbejder) som barselsvikariat. Projektlederen skal i første del af vikariatet stå for den generelle koordinering og markedsføring af u-days, der er et åbent-hus arrangement for kommende studerende på alle uddannelsesinstitutioner i Aarhus. Derudover skal du være projektleder for eller indgå i andre projekter og arrangementer i afdelingen. Vi lægger derfor især vægt på, at du har erfaringer med planlægning og gennemførelse af målgruppeorienterede projekter, især rettet mod unge.

Events og Kommunikationsstøtte er placeret i vicedirektørområdet Forskning og Eksterne Relationer.

Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer/ugen i perioden 16. november 2020 – 15. november 2021.

Arbejdsopgaver:

  • Planlægge større arrangementer rettet mod kommende studerende samt medvirke i markedsføringen heraf. Du vil blive projektleder for u-days – et stort åbent-hus-arrangement for alle uddannelsesinstitutioner i Aarhus. Opgaven består primært i at markedsføre u-days og koordinere programmet. Du skal desuden medvirke i det praktiske arbejde med talentprojekter, hvor AU inviterer gymnasieelever ind som deltagere.
  • Planlægge og afvikle større arrangementer og konferencer.
Planlægningen omfatter alt fra interne og eksterne aftaler, bookinger, invitationer i samarbejde med grafikere, tilmeldingshåndtering mv. til gennemførelse af selve arrangementet med sikring af, at alt ”spiller” som det skal. Du vil indgå i et team med andre erfarne event-projektledere.

Kvalifikationer:

Du skal have en relevant akademisk uddannelse, gerne med kommunikation i fokus. Du skal være stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk. Det er afgørende, at du har erfaring med markedsføring samt med planlægning og afvikling af større arrangementer. Vi lægger vægt på, at alle opgaver planlægges og gennemføres til ug. Derfor stiller vi store krav til systematik, overblik gennem velorganiseret projektledelse – og ikke mindst lysten til at arbejde med denne type opgaver.

Du skal kunne styre projekter, hvor interne og eksterne samarbejdspartnere har delopgaver, så lysten og evnerne til samarbejde er et vigtigt element i arbejdet. Og så skal du ikke være bange for at tage fat – i alt fra opsætning af udstyr og flytning af borde til modtagelse af VIP-gæster.

Du skal være modtagerorienteret, være god til at tænke i forskellige målgrupper for de forskellige aktiviteter og have lyst til at arbejde med målgruppen ”potentielle studerende”. Du må meget gerne have erfaring med at tilrettelægge og eksekvere markedsføringskampagner samt profileringsarbejde.

Stillingen forudsætter, at du har gode samarbejdsevner, at du kan varetage mange opgaver på samme tid og selv kan drive projekter fra start til slut. Vi forventer, at du er dialogisk i din tilgang og god til at kommunikere med dine omgivelser. Det er afgørende, at du befinder dig godt i et selvtilrettelagt job med mange daglige kontaktflader, at du sætter pris på et godt kollegaskab og har lyst til at indgå i en afdeling med en uformel tone og et stærkt sammenhold.

Om Events og Kommunikationsstøtte:

Aarhus Universitet afholder hvert år mange arrangementer og konferencer med deltagerantal op til flere tusinde. Events og Kommunikationsstøtte planlægger og gennemfører en række af disse arrangementer, prisoverrækkelser, store profileringskonferencer og interne informationsarrangementer. Mange af arrangementerne har deltagelse af prominente gæster fra ind- og udland.

Desuden rådgiver vi andre enheder om planlægning og afvikling af arrangementer og konferencer.

Events og Kommunikationsstøtte arbejder desuden med markedsføring, koordinering og events rettet mod unge, der påtænker at blive studerende på Aarhus Universitet. Opgaverne spænder fra åbent hus-markedsføring og generelle kampagner til talentprojekter og relationspleje.

Desuden arbejder Events og Kommunikationsstøtte med omdømmearbejde, foto, grafisk design, tv samt video. Vi er i alt 20 medarbejdere i afdelingen.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid (37 timer/ugen) og løber i perioden 16. november 2020 – 15. november 2021.

Ansættelse og aflønning sker som AC-fuldmægtig efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.

Arbejdsstedet er Events og Kommunikationsstøtte, Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C.

For yderligere oplysninger om stillingen:

Kontakt specialkonsulent Majbritt Nielsen, tlf. 2945 4109, marketing-partner Mikkel Holt, tlf. 9352 1896 eller Chef for Events og Kommunikationsstøtte, Anders Frølund, tlf. 2899 2517.

Ansættelsesprocessen:

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41 eller 42.

Tiltrædelse er 16. november 2020 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist:

23. september 2020

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.