Projektleder søges til Ilulissat:

Skal du være med til, at bygge Ilulissat Isfjordcenter - så læs videre...

Ilulissat ligger på Grønlands vestkyst ved Diskobugten, 250 km nord for polarcirklen. Isfjorden udgør et spektakulært sted, hvor verdens klimaforandringer udspiller sig for fuld udblæsning, og hvor besøgende har mulighed for at overvære en af verdens mest aktive kælvende gletsjere på helt tæt hold.

I 2004 blev isfjorden optaget på UNESCO's verdensarvsliste, og Ilulissat er Grønlands primære turistby. De tydelige konsekvenser af klimaforandringerne betyder også, at området er flittigt besøgt af internationale klimadebattører, forskere, statsledere og andre i forbindelse med forskning, møder osv.

Et visionært byggeri med respekt for naturområdet

Bygningen er en enkel, vredet struktur, der nærmest ligger som et vingefang i landskabet, og arkitekterne beskriver, poetisk, deres inspiration som ”en sneugles flugt gennem landskabet”.

Bygningen skal udgøre en naturlig forlængelse af vandreruterne med mulighed for at gå udvendigt på taget med enestående udsigt til Isfjorden og landskabet. Den åbne facade skaber dialog mellem udstillingen og omgivelserne – mellem menneske og natur. Det er derfor grundtanken, at huset skal påvirke det skrøbelige landskab mindst muligt.

Du bliver en del af ledergruppen og kommer til, at varetage følgende opgaver:

  • Varetagelse af kvalitetssikring
  • Tidsstyring
  • Byggemøder
  • Mandskabsstyring og arbejdsledelse
  • Opfølgning af opgaverne samt arbejdssedler

Kvalifikationer:

  • Uddannet Bygningskonstruktør, minimum 3 – 4 års erfaring
  • Gerne projektledererfaring
  • Gerne en håndværksmæssig baggrund

Som person er du:

  • Inspirerende og kan motivere dine medarbejdere
  • I besiddelse af gode samarbejdsevner
  • Høflig og serviceminded
  • Forhandlingsvant
  • God situationsfornemmelse
  • I besiddelse af kørekort

KJ Greenland tilbyder:

  • Et udfordrende og afvekslende job i en virksomhed i god udvikling
  • Løn efter aftale / kvalifikationer
  • Fast arbejde
  • Feriefrirejse
  • Bolig stilles til rådighed efter gældende regler

Vil du have yderligere information, er du velkommen til at kontakte: Søren Pedersen tlf.: 5150 7863

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Interesseret:
Ansøgning, bilagt kopi af eksamensbeviser samt dokumentation for tidligere beskæftigelse, bedes stilet til: hr@jobbest.dk 

Om Kj Greenland A/S
KJ Greenland A/S er et Entreprenør- og minørfirma, der indtil 1. september 2017 var 100% ejet af brødrene Karl og Jens Jensen. Karl og Jens Jensen har været aktive i entreprenørbranchen de seneste tre årtier, heraf de sidste 20 år som medstiftere/-ejere i et af Grønlands største Entreprenørfirmaer. Pr. 1. september 2017 er Palle Bendtsen ansat som økonomichef og optaget som medejer. Palle Bendtsen har over 30 års erfaring som revisor heraf de sidste 25 år hos Deloitte i Grønland.

KJ Greenland A/S er etableret i 2011, og vores medarbejdere har 20-30 års erfaring inden for entreprenørbranchen i hele Grønland.

KJ Greenland A/S arbejder professionelt og lægger vægt på at holde ord og aftaler! Som en ansvarlig medspiller i grønlandsk erhvervsliv har vi som mål at være et godt uddannelsessted for unge mennesker, som ønsker at arbejde i Entreprenør-branchen, herunder også i uddannelsen som entreprenørmekaniker.

KJ Greenland A/S er altid klar til at løse forskellige opgaver over alt på Grønland, hovedsagelig entreprenøropgaver for offentlige private bygherrer samt for mine- og olie industrien.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her