Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder til etablering af attraktive praktik- og læringsmiljøer i Assens Kommune

Brænder du for at skabe gode læringsmiljøer med høj faglighed, og har du erfaring med formidling, undervisning og vejledning? Finder du potentiale i udfordringer, og motiveres du af udviklingsprocesser? Trives du i projektlederrollen, og evner du at etablere tillidsskabende samarbejder? Så har vi et spændende job til dig!

I Assens Kommune vil vi gerne styrke professionaliseringen og organiseringen af uddannelses- og vejledningsindsatsen på social- og sundhedsområdet, så vi kan skabe attraktive praktiksteder med størst mulig læring for vores SOSU-elever til gavn for vores borgere.

Vi har fået mulighed for at oprette en toårige projektstilling og er nu på udkig efter en projektleder, som netop får til opgave at udvikle og etablere attraktive praktik- og læringsmiljøer.

Om jobbet

Vi tilbyder dig en stilling, hvor du får store muligheder for at påvirke dine opgaver, ligesom du vil være med til at sætte dit præg på udviklingen af området.

Som projektleder skal du i samarbejde med uddannelsesafdelingen og de interne praktiksteder på social- og sundhedsområdet udvikle en ny organisering af uddannelses- og praktikindsatsen på området.

Du skal udarbejde en tids- og handleplan for etableringen, sikre proces og fremdrift og i sidste ende bistå implementering, så vi efter projektperioden står med en bæredygtig model for attraktive praktik- og læringsmiljøer.

Din opgave vil også være at udarbejde et opkvalificeringsprogram for praktikvejledere, hvori der vil være såvel undervisning som supervision og feedback.

Som projektleder referer du til leder for Ældre & Hjemmepleje, og du får et tæt tilhørsforhold til uddannelses- og udviklingsområdet i Ældre og Sundhed, hvor du vil indgå i et bredt og spændende fagligt miljø.

Uddannelses- og udviklingsområdet er placeres i Assens by, men dine opgaver vil forekomme i hele kommunen, og du skal derfor være indstillet på at være mobil.

Du kan læse mere i job- og personprofilen.

Hvem er vi

Assens Kommune er forpligtet til at uddanne social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, og vi har årligt ca. 120 elever i praktikforløb i kommunen. Vi har 24 praktiksteder i Assens Kommune, 17 i Ældre og Sundhed samt 7 i Social. Derudover samarbejder vi med regionen om flere praktiksteder i psykiatrien og somatikken. Din opgave vil være fokuseret på de interne praktiksteder.

Assens Kommune er også praktiksted for andre uddannelser, hvor vejledning af dem ikke er en del af projektet, men kan være interessant, hvis synergieffekter kan opstå.

I Social og Sundhed lægger vi vægt på en positiv tilgang til hverdagen, hvor ligeværdighed og respekt for hinanden og borgeren kendetegner det daglige arbejde.

Hvem er du

Som vores nye projektleder har du en mellemlang eller lang videregående uddannelse f.eks. inden for Sundhed, og du har gerne erfaring med såvel undervisning, formidling og vejledning som projekter.

Vi forventer, at du som projektleder er nysgerrig, kreativ samt løsningsorienteret og handlekraftig.

  • Nysgerrig betyder, at du er opsøgende, undrende og lyttende, og gennem inddragelse skaber ejerskab til proces og resultat.
  • Kreativ betyder, at du finder potentiale i udfordringer, og at du ser udviklingsmuligheder.
  • Løsningsorienteret og handlekraftig betyder, at du vedholdende styrer processer sikkert i mål.

Desuden oplever vi dig som en dybt engageret og energisk projektleder, der med ordentlighed og respekt er med til at skabe en ny styrket praktik- og læringskultur. 

Vi er åbne for muligheder! Så matcher du ikke helt den efterspurgte uddannelsesmæssige baggrund, men har relevant og spændende erfaring, hører vi også gerne fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december 2020 og er tidsbegrænset for en periode på to år. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk. 

Vil du vide mere

Hvis du har brug for mere information, er du velkommen til at kontakte leder af Ældre og Hjemmepleje, Dorthea Lysemose, på tlf. 64 74 76 93, mobil 29 43 64 66 eller mail dolys@assens.dk.

Du kan også læse mere om Assens Kommune på www.assens.dk.

Ansøgningsfrist er den 25. oktober 2020, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 29. oktober 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.