Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder til Feriecamp i Kultur- og Fritidsforvaltningen (barselsvikariat)

Vil du være en del af et projekt, som introducerer børn i udsatte boligområder til mulighederne i det københavnske kultur- og fritidsliv? Tror du på, at deltagelse i forenings- og kulturlivet kan gøre en forskel i børn og unges liv?   
 
Afdelingen Idrætsudvikling søger en projektleder til FerieCamp med overblik og stærke kommunikationskompetencer. Som projektleder på FerieCamp bliver du del af et team, der sammen med mange lokale aktører arbejder for, at børn i udsatte byområder kan opleve kultur- og fritidsaktiviteter i deres skoleferie. Projektledelsen er delt med en erfaren kollega.  
 
FerieCamps aktiviteter foregår i ni udsatte byområder i København og retter sig særligt mod børn og unge, som ikke kender til forenings- og kulturlivets mange muligheder.
Læs mere om FerieCamp på www.feriecamp.dk   
 
Som projektleder har du ansvar for den centrale koordinering mellem FerieCamps mange aktører samt projektets kernedrift. Opgaverne spænder vidt mellem strategisk udviklingsarbejde, netværksarbejde, administrative driftsopgaver og planlægning af events.   
 
Dine primære opgaver tæller bl.a. udvikling og implementering af metoder og procedurer, løbende budgetstyring, planlægning af tværgående events og rådgivning og sparring med FerieCamps mange samarbejdspartnere. Dertil skal du varetage udviklingen af FerieCamps kommunikation på alle platforme, såvel trykmateriale og merchandise som SoMe-kanaler og hjemmesiden. Alle opgaver foregår i tæt samarbejde med dine kolleger i FerieCamp-sekretariatet.  
 
Arbejdsopgaver  
  • Kommunikation – implementering af kommunikationsplan 2018-2019  
  • Økonomi- og budgetstyring  
  • Events og ture for børn i hele København  
  • Metodeudvikling  
  • Administrative driftsopgaver  
  • Rådgivning og sparring  
  • Planlægning, afvikling og opfølgning på ferieaktiviteterne  
  • Afrapportering og politisk betjening.
Hvem er du?  
  • Du har erfaring som projektleder/-koordinator  
  • Du har dokumenteret kommunikationserfaring, og du har erfaring med at kommunikere til og med børn  
  • Du er motiveret for at arbejde for børn i udsatte byområders vilkår i kultur- og fritidslivet  
  • Du forstår at navigere mellem mange interessenter og behov hver dag  
  • Du er god til struktur og kan lide at udvikle systemer, der virker i praksis.
Ansættelsesvilkår   
Løn- og ansættelsesforhold følger den gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn. Da arbejdet indebærer samarbejde med foreninger og frivillige, ligger dele af arbejdet uden for almindelig arbejdstid og i ferieperioder.   
 
Stillingen er på 37 timer ugentligt med start den 1. marts 2018 eller hurtigst muligt derefter. Vikariatet forventes at vare et år. Arbejdsstedet er Idrætsudvikling, Kultur- og Fritidsforvaltningen i København V.   
 
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte projektleder Signe Gammeltoft på 2940 5552.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 21. februar 2018.   
Der holdes samtaler den 27. februar 2018.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her