Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder til GDPR-implementeringsprojekt

Har du erfaring indenfor databeskyttelse og brænder for at implementere GDPR i en stor og kompleks organisation, så er det måske dig vi søger, som spydspids for vores GDPR-projekt på tværs af hele Familieretshuset.



Om stillingen
Familieretshuset har i 2020 igangsat et omfattende GDPR-projekt, som har til formål at styrke og kvalificere indsatsen på databeskyttelsesområdet. Og vi har behov for en ny projektleder til at tage tråden op og styre Familieretshuset sikkert gennem processen.



Du bliver tilknyttet Generel jura, som er en del af Forretningsunderstøttelsen i Familieretshuset. Du vælger selv hvilket af Familieretshusets kontorer du ønsker skal være dit arbejdssted, men da Generel jura er placeret i Aabenraa, er det et krav, at du er til stede minimum en dag hver 14. dag på kontoret i Aabenraa.



Som led i udførelsen af opgaverne vil du komme rundt i hele organisationen og få et tæt samarbejde med fagkontorerne. Du får en koordinerende og understøttende funktion med ansvaret for spændende arbejdsopgaver og mulighed for at præge din egen hverdag. Samtidig får du indgående kendskab til arbejdsprocesser i en politisk styret organisation.



Du vil blive en vigtig medspiller for styregruppen og projektgruppen i arbejdet med at højne compliance på databeskyttelsesområdet. Du skal endvidere være med til at understøtte organisationen i at udføre de opgaver, der er en del af projektet, samt løbende følge op på processerne og sikre fremdriften.



Du vil blive udførende på en lang række af de opgaver, der følger af databeskyttelsesforordningen og –loven i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i Generel jura, hvor også Familieretshusets databeskyttelsesrådgiverfunktion er forankret. Derudover vil du skulle indgå i et tæt samarbejde også med vores informationssikkerhedsteam.



Dine konkrete arbejdsopgaver vil variere over tid. Til at starte med vil din opgave primært være at sikre fremdrift i vores GDPR-projekt.




Forventninger til dine kvalifikationer

  • Du har relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for eller erfaring med databeskyttelse og implementering heraf.
  • Du har gerne erfaring indenfor informationssikkerhedsområdet eller en god forståelse herfor.
  • Du trives med at arbejde i interne projekter med berøringsflade til hele organisationen.
  • Du tager ansvar
  • Du er god til at formidle komplekse budskaber i øjenhøjde og skabe medtræk hos de fagmedarbejdere og chefer, som du arbejder sammen med.
  • Du formår at sætte din faglighed i spil i en praktisk kontekst.
  • Du kan samarbejde med kollegaer med mange forskellige fagligheder.
  • Du er imødekommende og god til at bygge relationer.

    Vi lægger også vægt på, at
  • du arbejder effektivt, struktureret og selvstændigt og bevarer overblikket også, når der er travlt
  • du har gåpåmod og er ikke bange for at give dig i kast med opgaver, du ikke har prøvet før
  • du ser dine opgaver i sammenhæng med hele organisationen

    Vi tilbyder:
  • Et engageret team med en uformel omgangstone
  • Et job med stor indflydelse på egne opgaver og en høj grad af fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling


    Arbejdssted
    Ansættelsesstedet er et af Familieretshusets kontorer. Generel jura er placeret i Aabenraa, og det er derfor et krav, at du er til stede minimum en dag hver 14. dag på kontoret i Aabenraa.
    Du må i et vist omfang forvente rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer.

    Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

    Ansættelsesområdet
    Ansættelsesområdet vil være Social- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner.

    Ansættelse og aflønning vil ske i overensstemmelse med gældende overenskomst.

    Yderligere oplysninger
    Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Morten Snitker på tlf. 61827703

    Du kan læse mere om Familieretshuset på www.familieretshuset.dk


    Ansøgning
    Du sender din ansøgning med cv, eksamensbevis og anden relevant dokumentation elektronisk via Familieretshuset hjemmeside senest den 14. april 2021

    Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 20. april 2021.

    Der vil evt. blive anvendt test i rekrutteringsforløbet.

    Familieretshuset ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.