Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder til IBG Erhvervsbyg

Vil du arbejde med projektledelse på spændende byggeprojekter i hele Danmark, samt deltage i kalkulation og salg?

Som vores nye projektleder står du for dine egne byggesager fra start til slut og er ofte involveret i hele processen omkring projektet - fra kalkulation og salg over projektering, planlægning og projektstyring til afslutning og aflevering af opgaven.

Du får en meget selvstændig rolle og løfter ansvaret for projekternes gennemførelse, økonomi og kvalitetsmål i tæt samarbejde med afdelingslederen.

Vi ser det som en succes, når vores projektleder lykkes med at:

  • have tilfredse kunder der anbefaler os til andre
  • bevare overblikket over økonomi, planlægning og processer, selv når det går stærkt
  • tage ansvar for projekterne, hvor du er synlig og agerer professionelt
  • have godt købmandsskab og forhandlingsevner
  • sikre kvalitet og sikkerhed samt dokumentation i vores kvalitetssikringssystem Ajour
  • etablere gode relationer til dine kolleger i hele IBG's organisation. Vi lægger meget vægt på et godt, sjovt og udviklende arbejdsmiljø, hvor der er plads til nye idéer og udvikling

Du vil i høj grad være med til at præge udviklingen i IBG Erhvervsbyg, og du får stor indflydelse på din hverdag og dine arbejdsopgaver. Vi vægter faglig og personlig udvikling højt, og du vil opleve, at du får stor mulighed for at blive udfordret.

Ansvaret er dit fra dag et, du planlægger selv din tid, og du får mulighed for at sætte dine idéer i spil.

Hvem er du og hvad har du med i bagagen?

Du er sikkert uddannet bygningskonstruktør og har minimum 2-4 års erfaring med projektledelse/byggeledelse indenfor byggebranchen. Du er en udadvendt person med god sans for planlægning, og et godt indblik i, hvad det vil sige at drive gode projekter.

Vi forestiller os, at du har bopæl i Midtjylland og trives med at arbejde både på byggepladser, på kontoret i Lemvig og på din hjemmearbejdsplads.

Dine kommunikationsevner er i top og du kan begå dig på alle niveauer. Med dit gode humør, samarbejder du ubesværet med både kunder og kolleger. Du forstår at sætte retningen for dem omkring dig, og har en udviklingsorienteret og kvalitetsbevidst tilgang til opgaverne.

Du bliver en del af...

IBG Erhvervsbyg er en del af IB G Jensen A/S.

Vi udfører byggerier i hoved- og totalentreprise i hele landet, primært erhvervsbyggerier, skoler og idrætshaller. Vi skaber fremtidens erhvervsbyggeri og stræber altid efter at levere et produkt i høj kvalitet og have tilfredse kunder. Vi har hovedkontor i Lemvig og et satellitkontor i Køge.

Du vil opleve en arbejdsplads med en uformel omgangstone og en flad struktur, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet.

Vi lægger stor vægt på, at du kan efterleve vores værdier i hverdagen:

  • Ærlighed og ordentlighed - Et ord er et ord og det står vi ved. Kunder, kolleger og samarbejdspartnere kan regne med os, og vi opfører os ordentligt!

Lyder det som noget for dig?

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt afdelingsleder Niels Hansen på telefon 22 20 62 79 - og se mere om IBG på ib-g.dk

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til niels@ib-g.dk mrk. "Projektleder"

Vi glæder os til at høre fra dig!

IBG

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.