Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder til implementering af digitale løsninger

Region Sjælland har en klar politisk vision om at flytte sundhedsvæsnet tættere på den enkelte borgers hverdag. Vi ønsker et nært sundhedsvæsen, der er let tilgængeligt for borgerne, og som bidrager aktivt til bedre lighed i sundhed og skabe fremtidens sundhedsvæsen.

Med Det Nære Sundhedsvæsens etablering af Danmarks første E-Hospital, er de første vigtige skridt i omstillingen til et borgernært sundhedsvæsen taget. E-Hospitalet skal levere behandling, forebyggelse og rådgivning til borgerne, med såvel akutte som kroniske tilstande, og det hele understøttes af forskellige digitale løsninger.

I funktionsområdet Digital Transformation understøtter vi E-Hospitalets fokus på digitalisering og anvendelse af ny og eksisterende teknologi, for at styrke et borgernært sundhedsvæsen. Det kræver blandt andet et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores mange samarbejdspartnere, herunder kommuner og praksissektor samt de andre koncernstabe i Region Sjælland.

Er du optaget af fremtidens sundhedsvæsen og den digitale omstilling i sundhedsvæsenet, og kan du selvstændigt drive komplekse projekter i mål med succes i tæt samarbejde med teamet og vores mange forskellige samarbejdsrelationer, så er denne stilling måske noget for dig.

Om jobbet - vi tilbyder dig

I Digital Transformation arbejder et dedikeret hold af projektledere med at udvikle, afprøve og implementere forskellige digitale løsninger, som forventes skaleret til hele Region Sjælland.

I vores forskelligartede projekter med digitale løsninger, har vi brug for dygtige projektledere, som kan sikre en succesfuld implementering og kan facilitere de mange forandringsprocesser, som er forudsætningerne for, at vi lykkedes som team og dermed skaber værdi for regionens borgere og medarbejdere.

Vi søger derfor en erfaren projektleder, som kan drive komplekse projekter, der bidrager til den digitale omstilling af sundhedsvæsnet i tæt samarbejde med teamet, regionens virksomhedsområder, koncernstabe, almen praksis og kommuner.

Som projektleder i Digital Transformation får du ansvar for projektledelsen af et eller flere projekter i regi af E-Hospitalet. Derfor er det en fordel, hvis du kan kombinere viden om kliniske arbejdsgange med viden om projektledelse, digitalisering og sundheds-IT.

Det er helt afgørende, at du har forståelse for de organisatoriske og kompetencemæssige forandringsprocesser på tværs af faggrupper, som ofte er forudsætningen for vellykket implementering. Desuden har du erfaring for at arbejde dataunderstøttet, og du har derfor blik for, hvordan projekternes værdiskabelse løbende kan dokumenteres.

Kompetencer - vi forventer at du:
Vi forventer, du har en relevant uddannelse på master eller kandidatniveau og mindst 5 års erfaring. Det er en forudsætning, at du har erfaring med komplekse projekter og projektledelse og ser meget gerne, at du er certificeret i PRINCE 2.

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i sundhedsvæsnet eller har et bredt kendskab til den offentlige sektor og arbejde i politiske styrede organisationer.

Vi søger en projektleder med følgende kvalifikationer:

  • Dokumenteret erfaring med projektledelse af store programmer/projekter inden for sundhedssektoren/det offentlige

  • Erfaring fra arbejdet med digitale omstillingsprocesser i det offentlige

  • Analytisk sans og evne til at arbejde struktureret og målrettet

  • Har en helhedsforståelse, der kan omsættes til selvstændig handling

  • Kan navigere i krydsfelter og tage beslutninger der peger fremad i projektet

  • Lyst og evne til at samarbejde på tværs af fagligheder og sektorer

Vi tænker du er:

  • Ambitiøs og kvalitetsbevidst

  • Proaktiv, vedholdende og trives i en omskiftelig hverdag med højt arbejdstempo

  • Tager ansvar for høj faglighed og sikrer forankring af viden i teamet

  • Er struktureret, resultatorienteret og udfordrer proces og indhold når relevant

  • God til at bevare roen og overblikket i pressede situationer

  • God til at opbygge samarbejdsrelationer og kan kommunikere klart og tydeligt i såvel skrift som tale med blik for målgruppen

Om Det Nære Sundhedsvæsen

Sundhed tæt på dig. Det er overskriften for vores strategi og alt, hvad vi arbejder med i Det Nære Sundhedsvæsen.

Vi vil arbejde for at skabe større sammenhæng i sundhedsvæsenet. For borgerne i Region Sjælland.

Vi vil flytte sundhedsvæsenet tættere på borgerens hverdagsliv, og vi er klar til at gå nye veje og gentænke den måde, vi tilbyder sundhedsydelser. I fremtiden kan regionens borgere i stigende grad møde sundhedsvæsenet i eget hjem.

Vi har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset Sorø, i Næstved og i Corona-testcentre rundt i regionen. I alt har vi en medarbejderstab på mere end 400 mennesker.

I Det Nære Sundhedsvæsen arbejder vi målrettet med at udvikle vores forbedringskultur. Dataunderstøttelse af vores indsatser, systematisk opfølgning og ugentlige tavlemøder er blandt de værktøjer, vi anvender til at sikre innovation, koordination, overblik, videndeling, læring og et godt arbejdsmiljø.

Vores udviklingsarbejde sker i løbende dialog med borgerne i Region Sjælland, så vi hele tiden lever op til deres forventninger og behov.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2021.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen. Det forventes, at det primære arbejdssted er i enten Sorø eller Næstved.


Yderligere oplysninger

Har du lyst til at høre mere om stillingen og om de muligheder, der ligger i jobbet, så kontakt

Konsulent Cecilie Berg Mikkelsen på cecmi@regionssjaelland.dk

Du kan læse mere om strategien ”Sundhed tæt på dig” og ”Sundhedsaftalen”, som danner grundlaget for vores vision.

Du kan også se vores organisationsdiagram

Ansøgning

Ansøgningsfrist er søndag den 28. februar kl. 24.00.

Første samtalerunde forventes afviklet mandag den 8. marts på video. Anden samtalerunde forventes afviklet den 10. marts ved fremmøde.

Sammen med din ansøgning og CV bedes du vedhæfte relevante eksamens- og uddannelsesbeviser.

Vi ser frem til at læse din motiverede ansøgning.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.