Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder til integrationsområdet

I Sønderborg Kommune udvikler vi løbende indsatser og forløb til flygtninge og familiesammenførte, som skal sikre målrettet opkvalificering til arbejdsmarkedet eller uddannelsesoptag. Brænder du for udvikling og for at have ansvar for og drive strategiske projekter og forandringsprocesser, er det lige dig, vi søger til stillingen som projektleder i Integrationscentret!
 
Der er tale om en projektansættelse på 37 timer om ugen frem til 1. juni 2019. Stillingen kan også søges af fleksjobvisiterede kandidater. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver 
  • Udarbejdelse af projektbeskrivelser og relevante projektansøgninger, der skal medvirke til udvikling af integrationsindsatsen 
  • Facilitere udviklingsprojekter og –processer og sikre koordination og fremdrift i projekterne, eksempelvis Integrationsgrunduddannelsen (IGU) 
  • Udvikle effektive arbejdsgange for at sikre implementering og drift 
  • Deltagelse i ad-hoc projekter i forvaltningen Job & Velfærd 
  • Udarbejdelse af evalueringer og analyser i forbindelse med projekter 
 
Vi forventer af dig 
  • At du har viden om og erfaring med beskæftigelses- og integrationsområdet 
  • At du har en relevant uddannelsesbaggrund 
  • At du har erfaring med projektledelse, gerne en projektlederuddannelse 
  • At du har gode kommunikative evner både på skrift og i tale 
  • At du har politisk forståelse og gerne erfaring fra en politisk styret organisation 
  • At du kan arbejde selvstændigt, struktureret og evner at se fremad og agere rettidigt  
  • At du har situationsfornemmelse og er god til at samarbejde på tværs 
  • At du er omstillingsparat i forhold til nye opgaver 
  • At du kan bevare overblikket og det gode humør – også når det går stærkt
  
Vi tilbyder 
  • En spændende arbejdsplads i stadig udvikling 
  • Tydelige forventninger og retning 
  • Høj grad af indflydelse og ansvar 
  • Dygtige og engagerede kolleger 
  • God og uhøjtidelig omgangstone 
  • Flekstidsordning 
 
Tiltrædelse 
Snarest muligt eller senest pr. 1. juni 2018. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen besættes efter gældende overenskomst og løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation. 
  
Yderligere oplysninger 
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte centerleder Michael Hansen, tlf. 2790 0370. 
 
Ansøgningen sendes elektronisk senest den 20. april 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 30. april.
 
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her