Projektleder til international virksomhed



- der sikrer grundlaget for kvalitetsmaskiner og procesanlæg worldwide


Har du ambitioner, som rækker ud over hvad du får indfriet i dit nuværende job? Kan du se dig selv styre projekter worldwide fra start til slut, og være ansvarlig overfor kunden, samtidig med at du konstruerer maskinanlæg i 3D? Og trives du med at være i en lederrolle, hvor du både skal samarbejde tæt med højt kvalificerede kolleger, og presse på for at deadlines nås? Så er det måske noget for dig at blive Projektleder hos E. Aabo Andersen A/S?

E. Aabo Andersen A/S, i daglig tale Aabo Maleanlæg, er et af de førende danske firmaer indenfor anlæg til overfladebehandling med såvel pulver- som vådlak. Maskiner og anlæg fremstilles fortrinsvist i sort og rustfri stål, vi har klip og buk in-house, og køber laserskæring ude af huset. Al montage og test foregår internt. Virksomheden har 45 medarbejdere, og eksporterer direkte til en lang række lande verden over.

Vi tilbyder dig
Som projektleder bliver du en af nøglepersonerne i vores tekniske afdeling. Du vil selvstændigt, og i samarbejde med andre afdelinger, skulle lede hele processen fra salg, over udarbejdelse af produktions-grundlag og valg af komponenter, til levering og commisioning. Du vil definere tidsplaner og ressourcer, styre projekter økonomisk, og sikre at afskibning forløber uden problemer, og montage/aflevering af det færdige anlæg til kunden sker til den aftalte tid.

Lidt om dig som person
Du har faglig baggrund, og har suppleret denne med en uddannelse som maskiningeniør. Du har mindst 3 års erfaring som projektleder med at lede projektplaner, -ressourcer og –økonomi, og har fungeret som 3D konstruktør i en virksomhed, der leverer maskinanlæg f.eks. til procesindustri. Alternativt har du opbygget en erfaring, som har givet dig tilsvarende kompetencer – herunder særligt i projektledelse.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.

  • Projektledelse af store projekter, herunder kundekontakt og leverandørkontakt
  • Definere tidsplaner, specificere ressourcer og økonomisk planlægning
  • Proaktiv projektledelse af alle ressourcer i projektet, herunder forudse flaskehalse
  • Løbende rapportering til ledelsen og kunder om fremdrift og økonomi
  • Systemudvikling og –design i samarbejde med salg/kunden

  • Vores forventninger til dig er:
  • Faglig baggrund og uddannelse som maskiningeniør, eller evt. tilsvarende erfaring
  • Certificeret projektleder, eller tilsvarende uddannelse/erfaring
  • 3+ års erfaring og succes som projektleder fra lignende maskinvirksomhed
  • God til at udarbejde 2D layouter i AutoCad
  • Erfaring med at konstruere procesanlæg iht. Maskindirektivet
  • Struktureret arbejdsmetode, der skaber overblik for dig selv, kolleger, ledere og kunder
  • Gode kommunikationsevner internt og eksternt – dansk, engelsk på forhandlingsniveau og gerne tysk i skrift og tale
  • Rutineret bruger af 3D – gerne Inventor

  • Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der matcher stillingens krav og dine kvalifikationer.

    Interesseret?
    Kontakt vores HR Partner, Proces Support A/S, Per Schorling på mobil 2332 5825 for en umiddelbar vurdering af din profil, eller læs mere om E. Aabo Andersen på www.aabo.dk

    Ansøgning og CV uploades online senest d. 10. december 2017. Klik på knappen Søg stillingen og udfyld formularen.
    Alle ansøgninger behandles fuldt fortroligt.



    E. Aabo Andersen A/S - i daglig tale kaldt Aabo Maleanlæg - blev grundlagt i 1980 i Svendborg. Virksomheden, der har til huse i en fabrik opført i 2005 i udkanten af Svendborg, ledes i dag af 2. generation af familien – Claus Aabo Andersen.


    Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her