Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder til Klimasekretariatet

Brænder du for at hjælpe boligejere i Helsingør Kommune med at få mere gang i klimarenoveringen?

Så er du måske vores nye projektleder
Helsingør Kommune er én ud af tre særligt udvalgte kommuner, der skal skabe en acceleret indsats for at få kommunens boligejere til at energirenovere. Projektet udgør et pilotprojet, der skal bygge videre på de gode erfaringer fra Sønderborg Kommune, hvor kommunen, lokale håndværkere, penge- og realkreditinstitutterne, byggemarkeder, uddannelsesinstitutioner og boligejerne samarbejder om “tunge” energirenoveringer. Projektet er tænkt som en forløber for en senere landsdækkende udrulning.

Den lokale organisering i Helsingør Kommune kommer til at arbejde tæt sammen med projektets nationale projektleder, som er placeret hos Videnscenter Bolius samt med partnerskabet Sparenergi og Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (VEB). De nationale samarbejdspartnere bidrager som ”katalysatorer” for det lokale samarbejde i Helsingør Kommune.

Jobbet
Som projektleder skal du være omdrejningspunkt for dialog, samarbejde og handling.

  • Du skal bidrage til at realisere muligheder og håndtere udfordringer knyttet til energieffektivisering af boliger samt konvertering af varmeforsyning fra olie- og naturgasfyr til fossilfri energiforsyning
  • Du skal dels skabe opmærksomhed om projektet og energirenoveringsmuligheder hos boligejerne.
  • Du skal skabe netværk, samarbejde og motivation omkring projektet hos de lokale bygge- og installationsvirksomheder, byggecentre/byggemarkeder, rådgivere samt kredit og finansieringsinstitutter.
  • Du skal via i samarbejde med relevante lokale uddannelsesinstitutioner bidrager til at højne vidensniveauet i relation til klimarenoveringsmulighederne i boliger.

Om dig
  • Du har projektledelseserfaring
  • Du har god faglig indsigt og forståelse for klima- og energirenovering hos boligejere
  • Du er proaktiv og har lyst til at samarbejde tværfagligt mod klare mål
  • Du er god til at tænke i løsninger, muligheder og sammenhænge
  • Du har gode kommunikations- og formidlingsevner i både skrift og tale
  • Du er selvkørende og har et godt overblik over, hvem du skal løse opgaverne med
  • Du er opsøgende, god til at skabe relationer, og drives af mødet med nye mennesker
  • Du er udstyret med et højt energiniveau og en god portion humor
  • Du er ikke bange for digitale løsninger
  • Du har et godt kendskab til, hvordan forskellige medier kan anvendes til at skabe opmærksomhed og opbakning til dit projekt

Løn- og ansættelsesvilkår
1½ års projektansættelse i Klimasekretariatet i Helsingør Kommune. Projektstart 1. juli 2021.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og vi har flextid. Du ansættes efter gældende overenskomst mellem din organisation og Kommunernes Landsforening, og med indplacering på ny løn. For den rette person vil der være mulighed for forhandling af funktions- eller kvalifikationstillæg.

Arbejdsstedet er Center for By, Land og Vand, der indtil årsskiftet 2021/2022 er lokaliseret på Prøvestensvej 52, 3000 Helsingør. Herefter flytter vi ind til Rådhuset midt i det gamle Helsingør.

Hvem er vi
Klimasekretariatet beskæftiger sig med klima- og bæredygtighed på tværs af organisationen og i samarbejde med mange forskellige aktører lokalt, nationalt og internationalt. Du kan se et udsnit af de indsatser, som Klimasekretariatet arbejder med under Klima og bæredygtighed på Helsingør Kommunes hjemmeside.

Henvendelse
For uddybning af ovenstående kan du kontakte Gitte Larsen, chefkonsulent i Klimasekretariatet, Helsingør Kommune. Tel: 49 28 25 62

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 9. maj 2021.

Du søger stillingen via Helsingør kommunes e-rekrutteringssystem på hjemmesiden www.helsingor.dk via knappen ”Søg Jobbet”.

Vi forventer at afholde samtaler den 18. og 25. maj 2021.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.