Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder til Statens Naturhistoriske Museum, enheden Bygning og Drift

Statens Naturhistoriske Museum søger en projektleder til enheden Bygning og Drift med tiltrædelse 1. juni 2021 eller snarest derefter. Projektlederen vil have ansvaret for en række større og mindre projekter i forbindelse med opførelsen og indretningen af den nye museumsbygning i Botanisk Have. Stillingen er en 4-årig ansættelse med mulighed for forlængelse.

Om Statens Naturhistoriske Museum
Som Danmarks nationalmuseum for naturen er det visionen for Statens Naturhistoriske Museum at styrke forbindelsen mellem mennesker og natur. Vi vil inspirere, engagere og give alle mulighed for at nyde, forstå og passe på naturens mangfoldighed. Den nye museumsbygning i Botanisk Have er det største museumsbyggeri i nyere tid i Danmark, og vil rumme nye udstillinger, enestående videnskabelige samlinger, og moderne faciliteter til forskning, undervisning og formidling. Museet er et museum i vækst, har et stærkt stigende besøgstal, og har f.eks. i 2020 åbnet udstillingen ’Dinosaurernes Konge’, der for første gang nogensinde bringer en T-Rex på dansk jord.

Museet er en spændende og dynamisk arbejdsplads baseret på et stærkt værdisæt med ca. 250 ansatte, en økonomi i balance, og en årlig omsætning på ca. 160 mio. kr., hvoraf mere end halvdelen stammer fra eksterne bevillinger og kommercielle indtægter. Museet er opdelt i 4 afdelinger: Forskning og Samlinger, Undervisning og Partnerskaber, Udstilling og Formidling, samt Administration og Drift. Enheden Bygning og Drift indgår i den sidstnævnte afdeling og har pt. tre medarbejdere (en bygnings- og driftskoordinator og to håndværkere).

Overordnede arbejdsopgaver
Du skal, i tæt samarbejde med dine kollegaer, deltage i den praktiske udvikling af de fysiske rammer for den nye museumsbygning. Der er ikke kun tale om opførelsen af en ny museumsbygning, men om en udvikling af hele rammen, herunder eksisterende bygninger og Botanisk Have. Bæredygtige løsninger skal så vidt muligt indtænkes i udviklingen. Du vil som projektleder lede og deltage i projektgrupper omkring bygningen og indretningen af den nye museumsbygning og vil ift. dine ansvarsområder stå for intern kommunikation, koordinering, afklaringer mv. afledt af byggeprojektet og ibrugtagningen af det nye museum.

Du skal stå for projektledelse af forskellige projekter i forbindelse med, men ikke kun begrænset til, åbning af den nye museumsbygning, herunder:

  • Planlægning, udbud og udførelse forbindelse med indretning af publikumsarealer ude og inde, for eksempel butik, auditorier og Skoletjeneste
  • Slutindretning af laboratorier, kontorer og ”back of house” områder
  • Projekter i forbindelse med opgradering af Botanisk Have
  • Diverse projekter ift. adgangsforhold og tilgængelighed
Vi forventer

  • at du har en længerevarende videregående uddannelse, eksempelvis som arkitekt, ingeniør eller anden relevant uddannelse
  • at du har stærk erfaring som projektleder, herunder erfaring med opstilling og styring af budgetter og tidsplanlægning
  • at du er struktureret og har et godt overblik
  • at du har stærke samarbejdsevner og er tydelig i din kommunikation
  • at du kan håndtere en bred opgaveportefølje, og har en praktisk evne til at koordinere både store og små projekter, så tid og ressourcer bruges bedst muligt for alle parter
  • at du har lyst til at arbejde med mange forskellige fagligheder
  • at du har det godt med engelsk som arbejdssprog
Faglige kompetencer:

  • at du har erfaring med fysisk planlægning og byggeprojekter
  • at du har erfaring med processer og brugerinvolvering
  • at du har erfaring med økonomihåndtering og tidsplanlægning i Excel
  • at du har erfaring med indretning og design
  • at du har viden om indkøb/ udbud
  • at du har viden om bæredygtighed
  • at du har viden om tilgængelighed
Vi tilbyder
En unik mulighed for at være med i det største danske museumsbyggeri i nyere tid. Du bliver en del af en dynamisk og innovativ arbejdsplads, hvor vi vægter værdierne professionalisme, ansvarlighed, samarbejde og mod i vores hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Stillingen er på fuld tid og indplaceres på AC-skalaen. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. For den rette ansøger er der mulighed for indplacering som specialkonsulent. Stillingens indhold justeres i relevant omfang efter den valgte kandidats kvalifikationer. Projektlederen refererer til chefen for Bygning og Drift.

Yderligere information
Information om Statens Naturhistoriske Museum fås på www.snm.ku.dk. Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Inga Marie Thornval, Chef for Bygning og Drift på e-mail inga.thornval@snm.ku.dk eller tlf. 2281 5706.

Ansøgning
Send ansøgning bilagt cv samt dokumentation for uddannelse elektronisk via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget). så den er os i hænde senest mandag den 11. april 2021. 1. ansættelsessamtaler afholdes fredag 16. april 2021.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.