Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder til Trafik og Veje i Favrskov Kommune

Trafik og Veje har mange nye projekter på vej, og søger derfor en dygtig og engageret projektleder.

I afdelingen løser vi opgaver inden for anlæg, drift og myndighedsbehandling i forhold til kommunens veje. Vi udfører forskellige anlægsprojekter, varetager etableringen af byggemodninger samt deltager i tværkommunale samarbejder om fx udvidelse af E45 og rute 26.

Vi søger
En dedikeret projektleder, ingeniør eller lignende, som brænder for projektledelse, og som kan tage den vigtige koordinerende rolle på sig i et stærkt team. Projektlederen skal varetage bygherrerollen i forbindelse med anlægs- og driftsprojekter, hvor projektstyring, faglig sparring og orientering til borgere og internt i organisationen er væsentlige dele af jobbet.

Centrale arbejdsopgaver

  • Anlæg af veje og stier
  • Styring og tilsyn af anlægs- og driftsprojekter
  • Vejdrift.

Dine kvalifikationer
  • Du har gode faglige kvalifikationer inden for flest mulige af de nævnte arbejdsområder
  • Du har erfaring med projektstyring
  • Du er hjælpsom og serviceorienteret
  • Du har gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt
  • Du er uhøjtidelig og har en god portion humor.

Vi tilbyder
Stor indflydelse på opgaveløsningen, gode og engagerede kolleger både fagligt og socialt og en ledelse, der giver opbakning og modspil. Et arbejde med en stor kontaktflade både internt og eksternt og en tværgående og projektorienteret arbejdsform.

Vi har en høj faglighed i vores team, og samtidig værner vi om en uformel og humoristisk omgangstone.
Fællesskabsfølelse og medarbejdertrivsel er vigtigt. Det mærker du hurtigt i din hverdag hos os. Du har mulighed for faglig og personlig udvikling og kan komme på opkvalificerende kurser og efteruddannelse efter behov.

Løn og ansættelse iht. gældende overenskomst. Vi har fleksordning og mulighed for hjemmearbejdsplads.

Om arbejdspladsen
Trafik og Veje hører under direktørområdet Teknik og Miljø, hvor vi er i alt ca. 200 ansatte.
Afdelingen har 25 ansatte, heraf 11 i driften.
Arbejdsstedet er administrationsbygningen i Hammel, Torvegade 7, 8450 Hammel.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte afdelingsleder Niels Chr. Laustsen på tlf. 20 35 29 41 eller ingeniør Christian Hougaard Nielsen på tlf. 51 44 28 98.

Samtale
Vi forventer at afholde jobsamtaler 22. april 2021.

Ansøgningsfrist 18. april 2021.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.