Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder til udbud og udvikling Falck Healthcare - Quick Care

Vi søger en projektleder til ledelse af udbuds- og udviklingsprojekter hos landets største aktør på beskæftigelses- og sundhedsområdet.

 

VIRKSOMHEDEN

Quick Care, Falck Healthcare er landets største leverandør af beskæftigelsesindsatser til de kommunale jobcentre og leverer dertil en bred vifte af sundhedsydelser. Vores mål er at bringe borgere fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse, samt at sikre trivsel og fastholdelse af medarbejdere i større offentlige og private organisationer.

 

Vi stræber efter at være toneangivende og sætte standarden inden for beskæftigelsessektoren og forebyggelse af sygefravær i samspil med borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere.

 

STILLINGEN

Offentlige aktører konkurrenceudsætter løbende opgaver på både beskæftigelses- og sundhedsområdet samt inden for medarbejderrettet sygefraværsforebyggelse. Som projektleder i vores team, Udbud og Udvikling, bliver det din opgave at sikre, at vi vinder de opgaver, vi byder på og dertil at bidrage til udviklingen af organisationen.

 

Du skal altså være i stand til at analysere udbudsmateriale, være tovholder på udbudsprocesser og formidle vores konkurrenceevne gennem tekstproduktion. Dertil består jobbet af alsidig ledelsesbetjening og forskellige udviklingsprocesser.

For at kunne beskrive vores produkter og metoder skal du være en skarp formidler, analytisk stærk, udadvendt og opsøgende. Hvis ikke du selv ligger inde med den nødvendige viden, skal du kunne indhente relevante informationer fra vores fagledelse samt analysere, strukturere og sammensætte disse til en klar og præcis tekst.

 

VI TILBYDER

  • En alsidig projektlederrolle med mange spændende snitflader i hele Falck Healthcare
  • Et selvstændigt job med frihed under ansvar
  • Et succesfuldt team med højt humør og højt til loftet
  • Grundig oplæring fra erfarne kolleger.

DINE OPGAVER

    • Projektleder og tovholder i udbudsprocessen fra analyse til færdigt tilbud, herunder:
      • Planlægge udbudsprocessen samt være mødeholder for interessenter, bl.a. direktører, fagchefer, områdeledere og øvrige bidragsydere
      • Skabe overblik for de involverede parter, forventningsafstemme og sikre fremdrift
      • Udarbejde selve besvarelsen af udbudsmaterialet i tæt samarbejde med flere interessenter
  • Understøtte ledelsen gennem sparring, analyse og tekstproduktion
  • Facilitere den løbende udvikling af organisationen på tværs af alle driftslag.

 

 

VI SØGER

En kandidat med en relevant akademisk baggrund. Det kan enten være en kommerciel, samfundsmæssig eller sundhedsfaglig baggrund, det vigtigste er, at du kan forstå og styre komplekse processer. Vi foretrækker, at du har et par års erfaring fra en lignende stilling, men nyuddannede er også velkomne til at søge.

 

Vi søger en kandidat med flere af følgende kompetencer:

  • Erfaring med projektledelse f.eks. fra udbudsprocesser
  • Stærk skriftlig formidlingsevne
  • Gode analytiske evner
  • Kan veksle mellem små detaljer og store linjer
  • Erfaring eller interesse for beskæftigelses- eller sundhedsområdet
  • Gode samarbejdsevner
  • Kan arbejde systematisk og selvstændigt
  • Trives med skarpe deadlines.

 

Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen til besættelse snarest muligt. Ansættelsesstedet er Sydhavnsgade 18, 2450 København SV.

 

ANSØGNING OG KONTAKT Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Udbudschef Anja Baisgaard Gyldensten på tlf. 50 92 56 10 eller anja.b.gyldensten@falck.dk

Send ansøgning og CV senest 15. april 2021 kl.12.00.

 

Samtaler á to runder afholdes i uge 16 og 17. Der vil indgå en case-besvarelse i ansættelsesprocessen.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.