Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder til Videnskabeligt Compute Cloud Projekt ITS

AAU It Services i Aalborg søger en projektleder til implementering af CLAAUDIA projektet, som er et af landets førende storage og compute cloud projekt til videnskabelig brug. Der er tale om et stort og komplekst IT projekt der indeholder både infrastruktur og udvikling af services i samarbejde med førende forskere. Der er tale om en permanent projektlederstilling placeret i IT Service.

Stillingsbeskrivelse
Universitetet står over for igangsætning af et stort teknisk såvel som forretningsmæssigt it-projekt. Vi har derfor behov for at udvide vores projektledelsesafdeling med endnu en projektleder, der brænder for at lede komplekse tekniske it-projekter og sikre resultater i forhold til foreliggende aftaler. Vi søger en kvalificeret og erfaren projektleder med høj tekniske viden på infrastrukturområdet såvel som på udvikling af SW services.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling til besættelse 1.5.2018 eller snarest herefter.

Stillingen indeholder mange spændende opgaver ud over de projektfaglige opgaver og projektlederen vil få et dedikeret team der skal udvikle, implementere og drifte ydelser og services. Projektlederen refererer til en styregruppe forankret højt i AAU’s organisation, mens den faglige ledelse vil have reference til udviklingschefen.

Projektlederen får ansvaret for projektets succeskriterier bliver nået og der blandt andet udarbejdes:

  • Projektplaner på overordnet niveau såvel som detaljeret niveau – kendskab til MS Project og JIRA vil være en fordel
  • Økonomistyring og rapportering ifølge projektstyringsmodeller såvel som offentlig finansieringsmodeller, idet der er flere forskellige finansieringskilder til projektet
  • Risk management af projektet med dokumentation og proaktiv styring af dette
  • Stakeholder management på både det strategiske og taktiske niveau i AAU’s organisation
  • Daglig ledelse af team med opgavestyring og prioritering således projektplaner overholdes

AAU’s it organisation arbejder efter Prince2 projektmodel. I afdelingen lægger vi vægt på et uformelt miljø med gode samarbejdsrelationer. Vi er resultatorienterede, og som team gør vi en forskel.

Din bagage
Du har min. 10 års erfaring med projektledelse af projekter der har både tekniske og forretningsmæssig karakter og har gerne en videregående uddannelse. Du er certificeret i projektledelse og kan fremvise dokumentation af ledelse af IT-projekter i +20 mio. kategorier.

Det vil ligeledes være en forudsætning, at du har et forretningsmæssigt helhedssyn og er et ordensmenneske med styr på de administrative rutiner. Som person evner du selv at drive opgaver igennem og samtidig er en god holdspiller, der gerne deler din viden og udveksler erfaringer med dine kollegaer.

Du har gode samarbejdsevner og en personlig gennemslagskraft. Du holder projekter på rette kurs. Du kan bevare overblikket og styre projekter selv under til tider travle og hektiske forhold. Du er en god kommunikator og er i stand til at formulere et budskab mundtligt og skriftligt og har en praktisk tilgang til opgaverne.

Vi ligger særligt vægt på en person med faglige kompetencer inden for projektledelse, kendskab til serverinfrastruktur, netværk, it-arkitektur og udvikling af IT services.

Hvad tilbyder vi dig
En afvekslende og udfordrende hverdag i et uformelt dynamisk miljø, hvor der er plads til den enkelte og, hvor du får mulighed for at udnytte og udvikle dine kompetencer. Vi har attraktive personaleforhold, dygtige kolleger og stor mulighed for selv at få indflydelse på jobindholdet.

Yderligere oplysninger
Stillingen er placeret i projektlederafdelingen i projekt og systemforvaltningen, som er en del af AAU’s samlede it-afdeling – AAU IT Services. I projekt og systemforvaltningen er vi cirka 45 medarbejdere som blandt andet beskæftiger sig med udvikling, systemforvaltning og særligt projektledelse. Du vil indgå i et team med 6 andre projektledere. AAU It Services er opbygget i en Plan Build Run organisation hvor du vil komme til at arbejde på tværs af alle funktioner.

Du kan læse mere om AAU It Services på http://www.its.aau.dk.

Hvis du har konkrete spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Lars Lohmann – mail til lars@its.aau.dk eller på telefon 30567815.

øn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår iht. LC/CO10-fællesoverenskomsten, organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i Statens tjeneste eller overenskomst for akademikere i Staten med indplacering som specialkonsulent. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Stillingsnummer
972429

Ansøgningsfrist
Tue Apr 24 00:00:00 CEST 2018

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her