CJ Anlæg i Fredericia søger en dygtig projektleder/tilbudsberegner. Du får en dynamisk hverdag
sammen med den øvrige projektorganisation. Anlægsafdelingen er, på linje med resten af
virksomheden, i vækst og ligger inde med en god ordrebeholdning og får derfor travlt i fremtiden.
Fremadrettet ønskes fortsat en kontrolleret vækst såvel som udvidelse af organisationen med
dygtige og dedikerede medarbejdere.
Stillingen
Med reference til projektchefen, deltager du i beregning af tilbud samt i planlægningen og
gennemførelsen af entrepriseopgaver.
Dine primære opgaver og ansvarsområder
• Vi forventer at indgå kontrakt om en større anlægsopgave i Vejle, der løber over ca. 33
måneder, hvor du er tiltænkt en styrende rolle af egenproduktion og underentreprenører
• Du vil få en central rolle i forbindelse med udarbejdelse af tilbud, primært vedr. beton- og
anlægsarbejder
• Kalkulering af opgaver omfatter bl.a. indhentning af UE tilbud, kalkulation og klargøring for
afgivelse af tilbud
• Som udgangspunkt vil du få en delt funktion mellem kalkulationsafdelingen og entreprisesektionen
med såvel byggepladsstyring som entrepriseopfølgning og kalkulation
Vi forventer, at du
• Har erfaring fra entreprenørbranche (gerne beton- og anlægsarbejder)
• Er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller har tilsvarende kvalifikationer
• Har kendskab til at kalkulere tilbud vedr. beton- og anlægsarbejder eller har flair for tal
• Er interesseret i at tilegne dig ny viden
• Deltager aktivt i alle faser af arbejdet i en entreprenørvirksomhed, planlægning/styring af
entrepriser, kvalitetssikring, bestilling af materialer, økonomi, udarbejdelse af tilbud og
lignende
• Er en holdspiller og indgår i samarbejdet med de øvrige i virksomheden
• Har projektøkonomisk indsigt samt godt købmandskab
• Arbejder selvstændigt, struktureret og formår at prioritere og planlægge dine opgaver
• Taler og skriver flydende dansk
• Du er vant til almen brug af IT - herunder Office-pakken
Vi tilbyder dig
• Grundig introduktion til virksomheden, jobbet og de opgaver, som er knyttet hertil
• En selvstændig stilling, hvor du i høj grad er med til at præge dine opgaver og din udvikling
• En spændende funktion i en økonomisk solid virksomhed i vækst, hvor der er en flad
organisation, en stærk og uformel kultur, højt til loftet – og kort vej fra tanke til handling
• Et job med udfordringer, hvor to dage sjældent er ens
• Gagevilkår der forhandles personligt i forhold til kvalifikationer og erfaring
Tiltrædelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette profil.
Hvis du ønsker yderligere informationer omkring jobbet, er du velkommen til at kontakte Lars
Schmidt, CJ Anlæg A/S på tlf. 2677 1876 eller via mail på: las@byggeriforpengene.dk
For information om virksomheden se CJ Anlægs hjemmeside: cj-as.dk
Sådan ansøger du
Ansøgningen bedes sendt til Jonathan Smetana via mail på: js@byggeriforpengene.dk mrk.
”Projektleder, Entreprise”.
Vi forbeholder os retten til løbende at indkalde kandidater til samtaler.