Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektmedarbejder til drift og udvikling af Movias salgsorganisation (2-årig ansættelse)

Projektmedarbejder til drift og udvikling af Movias salgsorganisation (2-årig ansættelse)

Vil du være med til at flytte kunderne til digitale billetprodukter? Og har du både sans for kontraktopfølgning og support af samarbejdspartnere? Så er denne stilling måske noget for dig. Du trives med at have mange forskellige opgaver, er god til at skrive og tale med mange samarbejdspartnere og kan tage selvstændigt ansvar.

Trafikselskabet Movia søger en projektmedarbejder for en 2-årig periode med flair for at planlægge og eksekvere. Som medarbejder bliver du en del af Markedsområdet. Vi er 29 kolleger med godt humør og højt til loftet, der arbejder med markedsføring og branding af den offentlige transport, salg og distribution af billetprodukter og rejsekort, digitale kundetjenester, passagerinformation, design og skriftlig kundedialog.

Movia står over for nogle spændende udfordringer. Den som du skal være med til at løfte handler om at effektivisere Movias salgsorganisation i takt med kundernes øgede selvbetjening og brug af rejsekort. Det indebærer, at billetprodukter udgår i sortimentet hos salgssteder, hvorfor der både skal ydes en anden type af support og ændres i udbuddet af Movia salgssteder i koordination med DOT-parterne (DSB og Metroselskabet) og kommunerne. Det skal foregå på en struktureret måde, således at det samtidig bliver nemmere at være kunde i den kollektive transport.

Dine primære opgaver vil være:

  • Drift af Movias salgssteder i form af support, kontraktopfølgning, tilsyn, oprettelse og nedlukning af salgssteder.
  • Håndtering af ordre og distribution af rejsehjemmel til salgssteder, busoperatører mv.
  • Planlægning og eksekvering af udfasning af pendlerprodukter i Movias betjente salgssteder og på DOTs hjemmeside.
  • Deltagelse i andre projekter og ad hoc opgaver med henblik på realisering af DOTs billet- og salgskanalstrategi.

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med administrative forretningsgange, økonomistyring, ordreekspedition, distribution og kontraktopfølgning
  • Erfaring med telefonservice, udarbejdelse af vejledningsmaterialer, gerne digitale videoer, og gennemførelse af mindre uddannelsesforløb eller anden type af support
  • Gode kommunikationsevner i skrift og tale
  • Relevant uddannelse
  • Gode samarbejdsevner – både med kolleger internt i Movia og eksterne samarbejdspartnere
  • Godt humør
  • Kan arbejde struktureret og med stort overblik samt trives i en stor forandringsproces


Vi tilbyder:
Vi kan tilbyde et spændende job i Danmarks største trafikselskab, hvor der er fokus på udvikling af den kollektive transport på hele Sjælland. Vi har øje for vores medarbejderes trivsel og tilbyder en god kantine, frugtordning, træningsrum samt praktisk beliggenhed som nabo til Valby St. Vi lægger vægt på kompetenceudvikling og har flextid, så det er muligt at få arbejdsliv og familieliv til at hænge godt sammen. I Movia vil vi gerne sikre en sund arbejdsplads nu og i fremtiden, hvorfor vi en røgfri arbejdsplads.

Trafikselskabet Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. juni eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist:
Onsdag den 25. april 2018. Vi forventer at holde samtaler i uge 19.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til markedschef Pernille Jørgensen på 3613 1828.

Ansøgning:
Søg stillingen via linket nedenfor

Ansøgningsfrist: 25. april 2018


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her