Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektmedarbejder til projekt om forbedret sammenhængende behandling for retspsykiatriske patienter med misbrug i Middelfart

Psykiatrisk Afdeling Middelfart søger en projektmedarbejder til et tidsafgrænset pilotprojekt.

Projektet er et samarbejde mellem Middelfart Kommunes Rusmiddelcenter og Retspsykiatrien i Middelfart.

Stillingen er på 37 timer/uge med start 1. november 2020. Projektet forventes afsluttet med udgangen af marts 2022.
 

Om projektet

Formålet er at reducere risikoen for kriminalitetsrecidiv hos retspsykiatriske patienter, reducere antallet af indlæggelsesdage, samt konflikter, vold og tvang under indlæggelse og på bosteder. Derved er formålet indirekte, og på længere sigt, at reducere den samlede indlæggelsestid for patienterne.

Det langsigtede formål er at forbedre patienternes livskvalitet (et liv med færre stoffer og forbedrede konsekvenser af misbruget), samt medvirke til forlængelse af deres levetid, gennem sundere livsstil.

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter er en medvirkende årsag til udadreagerende adfærd, konflikter og rømninger i retspsykiatrien.

Det skal afprøves at udføre målrettet og integreret misbrugsbehandling under indlæggelse i retspsykiatrien, så misbrugsbehandlingen opleves sammenhængende for borgeren i processen fra indlæggelse til udskrivning og under ophold på bosted/egen bolig. Medarbejderen skal være i dialog med både psykiatri og kommunale indsatser om hvilke ændringer i praksis, der kan afprøves for at få en bedre effekt og trivsel for borgeren. Projektet finder sted i tæt samarbejde mellem Middelfart Kommune og Psykiatrisk Afdeling Middelfart.

Projektets mål er at undersøge, afprøve og anbefale et koncept for behandling af retspsykiatriske patienter med dobbeltdiagnose (svær psykisk lidelse og misbrug af euforiserende stoffer), under indlæggelse og i den kommunale rusmiddelbehandling og øvrige relevante kommunale tilbud for den enkelte patient.

Projektets målgruppe er behandlings- og anbringelsesdømte personer med en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug, som med jævne mellemrum indlægges /er indlagt i retspsykiatrien i Psykiatrisk Afdeling Middelfart.
 

Projektmedarbejderens opgaver

  • Du skal udføre misbrugsbehandling i samarbejde med det kommunale Rusmiddelcenter, afsnittets og den ambulante funktions personale og være overgangsperson for borger efter udskrivning
  • Du skal sammen med projektgruppen udvikle projektet og bidrage til fremdrift.
  • Du skal understøtte en koordineret tilgang til og sammenhæng i tilbud til målgruppen på tværs af sektorer
  • Som projektmedarbejder skal du understøtte arbejdet med at inddrage borgerens ønsker og behov i behandlingen
  • Du skal i møder vedrørende projektets målgruppe understøtte og koordinere samarbejde om borgere/patienter, herunder sikre, at borgerens ønsker og behov bliver omdrejningspunktet
  • Du skal sikre, at den psykiatrifaglige viden og behandling inddrages og koordineres med den kommunale indsats i relation til misbrugsbehandling
  • Du skal vejlede og undervise i de valgte behandlingsmetoder

Opgaverne kan ændre karakter undervejs i projektet alt efter målgruppens behov.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet misbrugsbehandler og har erfaring fra misbrugsbehandling
  • Har erfaring med direkte indsatser for psykisk sårbare borgere med et misbrug
  • Er udadvendt og god til at skabe nye relationer – særligt til målgruppen
  • Kan koordinere indsatser og understøtte samarbejde på tværs af sektorer
  • Har erfaring med at undervise og vejlede i misbrugsbehandling
  • Er struktureret ifht afprøvning af nye koncepter og idegenerering
  • Har en baggrund som sygeplejerske, socialpædagog, socialrådgiver, psykolog eller lignende

Der nedsættes en projektgruppe bestående af projektmedarbejderen, ledere fra region og kommune samt en række relevante medarbejdere fra retspsykiatrien og bosteder og rusmiddelcenteret i kommunen.  Det er projektmedarbejderens opgave at være tovholder for projektgruppen. 
 

Ansættelsesvilkår

Projektmedarbejderen ansættes i Psykiatrisk Afdeling Middelfart. Du vil få dagligt arbejdssted i retspsykiatrisk afsnit P3, Middelfart. Desuden er du med på kommunale bosteder og rusmiddelcenteret - alt efter målgruppens behov.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med forhandlingsberettigede organisation. Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (10 år tilbage) med indhentet samtykke fra den, der ansættes. Ligeledes indhentes der, med samtykke, reference fra tidligere stilling.
 

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Social- og Velfærdschef i Middelfart Kommune, Lene Chortsen Isak, mobil 2037 4139

Udviklingskonsulent i Middelfart Kommune, Tove Tørnes, mobil 23992214

Ledende overlæge i Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Louise Ahrendt, mobil 30448463

Oversygeplejerske i Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Isabel Gindeberg, mobil 20535698
 

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning senest 19. september 2020

Ansættelsessamtalerne finder sted 24. september 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.