Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektmedarbejder/social brobygger til Boligsocial Helhedsplan Silkeborg

Vil du være med til at styrke den generelle handlekraft og trivsel hos beboerne i to udvalgte lokalområder? Og har du specifikt erfaringer med det forebyggende arbejde blandt unge og forældre, så du kan indgå i udviklingen af nye indsatser, der styrker unges trivsel og forældreansvar?  

Stillingens fokus
Vi har brug for en medarbejder, der kan styrke trivselsarbejdet særligt for drenge, og styrke samarbejdet med forældre. Det kan fx ske ved at gå i dialog med fædre i forhold til roller og aktiviteter i lokalområdet – og være med til at igangsætte aktiviteter sammen med dem. I forhold til ungemålgruppen at afdække behov og muligheder for indsatser, der kan støtte de unges vej til uddannelse og beskæftigelse. Dette i tæt samarbejde med både civile og kommunale aktører.

De øvrige medarbejdere arbejder allerede med børn/unge og forældre gennem fx lommepengeindsatser, rollemodelprojekter og familiearbejde, men der er behov for at sætte yderligere ind. Du får stor indflydelse på de konkrete aktiviteter, der skal igangsættes, hvorfor det er vigtigt, at du har konkret viden og erfaring at byde ind med.

Ud over ovenstående kommer du til at indgå i allerede eksisterende indsatser, og skal blandt andet varetage opgaver i samarbejde med den sociale vicevært. Det kan være adhoc opgaver, hvor beboere efterspørger bistand til konkrete problemstillinger, fx at forstå breve fra det offentlige, eller hjælp der vedrører ”Ny i Danmark” eller andre integrationsemner. Endelig kan der blive et overlap med de to øvrige projektmedarbejdere, der arbejder med børn og unge, i relation til lommepenge- og fritidsjobsindsatsen eller andre ungeprojekter.

Der er ikke to dage, der ligner hinanden - det skal du kunne være i – og da vi hele tiden udvikler på vores tilgange og metoder, skal du have lyst til dette.

Generelt om stillingen
Boligorganisationerne AAB Silkeborg og Arbejdernes Byggeforening har i samarbejde med Silkeborg Kommune fået midler til at videreføre Boligsocial Helhedsplan Silkeborg frem til oktober 2023.

Med afsæt i lokalområderne Lupinvej, Resedavej og Arendalsvej skal helhedsplanen skabe og indgå i tværgående indsatser, der understøtter social udvikling og styrker fællesskab og handlekraft i områderne. Alle medarbejdere har arbejdsplads i begge områder.

Du kommer til at indgå i et team bestående af en social vicevært, to projektmedarbejdere, en timelønnet sygeplejerske, samt lederen af helhedsplanen. Vi tager et fælles ansvar for implementeringen af helhedsplanen og løfter i flok. Samarbejdspartnere spænder bredt fra kommunale medarbejdere til foreninger og frivillige, beboere og afdelingsbestyrelser.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant baggrund og erfaring – gerne pædagogisk, og er optaget af emner som social ulighed, inddragelse og empowerment.
  • har et solidt menneske kendskab, er en stærk relationsskaber og har lyst til at opsøge og møde mennesker af alle slags.
  • kan motivere andre til at se nye muligheder og tage det næste skridt.
  • er en stærk brobygger og klør på for at skabe tværgående samarbejder.
  • kan løbe med bolden selv, og samtidig er en engageret team-player, der evner at reflektere over praksis og kan se indsatser i et helhedsperspektiv.
  • har dyberegående erfaring med projektledelse og dokumentation.
  • er uhøjtidelig og anerkendende i din omgangsform.
  • har erfaring med at arbejde i en kompleks projektorganisation, hvor mange forskelligartede aktører har indflydelse på projektets fremdrift.
  • evner at arbejde metodisk og analytisk med de valgte indsatsområder.
  • har særligt kendskab til forebyggelsesarbejdet og allerhelst med målgrupperne ”unge” og ”mænd”.
Som medarbejder får du:
  • et udfordrende og meningsfuldt job, hvor vejen lægges, mens vi går den.
  • en afvekslende palette af funktioner med gode muligheder for at præge indholdet.
  • en arbejdsplads med stærkt teamsamarbejde præget af vilje, viden og humor.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og tidsbegrænset til 31. oktober 2023.
Du må forvente skæve arbejdstider i et vist omfang.

Ansættelse snarest muligt efter samtaletidspunktet.

Din ansættelse vil blive forankret i Arbejdernes Byggeforening i Silkeborg, men konkret vil du have arbejdsplads i lokalområderne.

Løn- og ansættelsesforhold efter BL-HK-overenskomst og lokale aftaler.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af helhedsplanen Mia Butler på tlf. 24 98 60 61.

Ansøgningsfrist tirsdag 25. februar 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 25. marts.
Der foretages en personlighedstest i forbindelse med samtalen.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.