Projektradiograf til Røntgen og Skanning, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg

Røntgen og Skanning, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg søger en projektradiograf til besættelse pr. 1. april 2018 eller snarest muligt.
 
Stillingen er en vagtfri fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge, hvor 2 dage om ugen er projekttid og 3 dage er som basisradiograf med rotation på en eller flere modaliteter.
 
Om stillingen
Diagnostisk Center er aktiv med forsknings- og udviklingsprojekter med forankring i alle faggrupper og modaliteter og der kommer løbende nye til. Vi har behov for en radiograf, der kan koordinere, projektstyre, løse administrative opgave og deltage aktivt som fagperson i udviklings- og forskningsarbejdet og ikke mindst være med til at formidle projekternes resultater både internt og eksternt. Desuden stilles der krav om at du selv genererer minimum 2 projekter pr. år.
 
Om dig

  • Du har autorisation som radiograf
  • Du har minimum 2 års erfaring som radiograf
  • Du har erfaring med og/eller interesse for projektledelse
  • Du har indsigt i dataopsamlings- og databehandlingsmetoder og forskningsetik
  • Du har flair for IT og godt kendskab til RIS/PACS
  • Du er en initiativrig igangsætter og har mod på selv at opsøge projekter uden for afdelingen.
  • Du har gode samarbejdsevner på tværs af alle faggrupper
  • Du har evner til at færdiggøre opgaver
  • Du har pædagogiske kompetencer og gode formidlingsevner
  • Du kan arbejde systematisk og struktureret
  • Du trives i et fleksibelt miljø med en uformel omgangstone og er god til at tilpasse dig forandringer
  • Du er positiv og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen
Røntgen og Skanning er en del af Diagnostisk Center som blev etableret 1. april 2011 ved en fusion med Medicinsk Afdeling.
Diagnostisk Center er Universitetsklinik for innovative patientforløb og vi har til opgave at nytænke diagnostiske tilbud med patienten i centrum.
 
Vi arbejder meget med teamdannelse på tværs af alle faggrupper og med deltagelse af både interne og eksterne samarbejdspartnere – hele tiden med fokus på at optimere og kvalitetssikre patientforløbene.
 
Røntgen og Skanning råder over 4 DR-rum, 2 udefoto, 3 Ultralydsstuer, 4 MR-skannere og 3 CT-skannere, hvoraf én er placeret på Hammel Neurocenter.
 
Afdelingen er fuldt digitaliseret og papirløs, og vi udfører ca. 100.000 undersøgelser årligt. Afdelingen er uddannelsessted for radiografstuderende på alle semestre.

Vi kan tilbyde en stilling på en dynamisk afdeling, hvor kvalitet, kreativitet, samarbejde, selvstændighed og god stemning blandt kolleger er i højsæde. 
 
Vi ser os selv som en attraktiv arbejdsplads, hvor der ses muligheder frem for forhindringer. Et sted hvor der er mulighed for udvikling og hvor alle medarbejdere tager del i at skabe en spændende hverdag.
 
Om hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Med henvisning til "Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.," vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til souschef Tinne Wiggers på tlf. 7841 7536.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest søndag d. 18. februar 2018.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 9.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:29. januar 2018
Udløbsdato:18. februar 2018

Radiograf til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Viborg

Røntgen og Skanning

Viborg
Et vikariat som radiograf ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse i perioden 1. april 2018 31. marts 2019.Stillingen er på 37 timer pr. uge, stillingen er vagtfri. Om stillingenOm dig: Du har a...
Indrykket:1. februar 2018
Udløbsdato:22. februar 2018

Røntgen og Skanning, Regionshospital Horsens søger radiograf til en fast stilling

Regionshospitalet Horsens

Hedensted
Er du radiograf og ønsker en stilling, hvor man er en del af et akuthospital, så vil denne stilling kunne have din interesse. Det er en stilling, hvor du både beskæftiger dig med CT, ultralyd samt alt konventionel røntgen på lige fod med resten af e...
Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:19. februar 2018

Radiografer, Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Randers

Røntgen

Randers
Radiografer til Røntgen og Skanning Regionshospitalet Randers Vi udvider vores aktiviteter på flere undersøgelsesområder, og vores radiografer udvider deres familier, derfor søger vi radiografer på fuld tid i flere vikariater og i 1-2 faste stilling...
Indrykket:31. januar 2018
Udløbsdato:19. februar 2018

Radiograf (MR hjerte)

Røntgen og Skanning

Røntgen og Skanning, Afsnit 6, søger i samarbejde med afdeling for Hjertesygdomme, AUH en radiograf (MR hjerte).En spændende 2-årig stilling som radiograf med specifik funktion indenfor hjerte MR er ledig med tiltrædelse per 1. april 2018 eller efte...