Projektsælger til byggebranchen Scandinavian WeldTech

Hos Scandinavian WeldTech har vi konstrueret og produceret stålkonstruktioner af høj kvalitet siden 1950’erne. I dag leverer vi bærende komposit- og stålkonstruktioner til hele Norden og vi har mere end 15 års erfaring på det danske marked. Vores bærende system er anvendt i bl.a. Carlsberg Byen, Tivolihjørnet og Hvidovre Hospital.

Med to egne fabriker og ingeniører i tre lande, har vi en kapacitet og kompetencer som adskiller os fra de fleste andre, og vi vil nu forstærke vores position på det danske marked.

Derfor søger vi endnu en projektsælger til vores team i København.

Arbejdet hos SWT

Hos os bliver du en del af et internationalt team af ingeniører og sælgere, økonomier og produktionsarbejdere, fra mange baggrunde og kulturer. På samme tid er vi et familieforetagende, hvor man kommer sine kolleger ved på kort tid, selv på tværs af landegrænser. Vi arbejder med en flad og agil organisation, hvor en god idé kan omsættes til praksis ganske hurtigt.

Hos os får du mulighed for at være med til at påvirke din egen hverdag samt virksomhedens udvikling. Derudover kommer du til at få et nyt indblik i byggebranchen gennem dine svenske og tyske kolleger.

Dine hovedopgaver som projektsælger

Dine opgaver vil bestå i at få ordre/kontrakter hjem gennem opsøgende salgsarbejde, udvikle vores kunderelationer, og skabe indsigt i kundens behov og beslutningsprocesser. Du kommer i denne sammenhæng til at arbejde med følgende:

  • Aktivt at opsøge relevante byggeprojekter hos potentielle kunder og indarbejde SWT som deres alternativ nr 1, tidligt i byggeprocessen
  • Nedbryde forespørgsler til tilbud med dertilhørende dokumentation
  • Forhandle og skrive kontrakter
  • Planlægge og gennemføre salgsmæssige præsentationer af vores løsninger
  • Tage imod kundehenvendelser og rådgive omkring vores bærende løsninger.

Du får din daglige gang på kontoret på Stamholmen sammen med salgs- og konstruktionsteamet. Forvent at bruge 10-20 % af tiden på kundebesøg, hovedsageligt på Sjælland med fokus på hovedstadsområdet.

Vores forventninger til dig

Vi forestiller os at du:

  • Har nogle års erfaring med projektansvar som enten sælger, kunderådgiver, indkøber eller tilbudsmedarbejder

  • Har en generel viden om stål- og betonbyggeri, samt de forskellige faser og branchens stakeholders

  • Har været ansat hos en entreprenør, stål/betonproducent eller anden underleverandør

  • Arbejder ubesværet på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Du har naturligvis en passion for erhvervet og trives med at tage ansvar og beslutninger på egen hånd. Du er en struktureret og ekstrovert person med en stærk drivkraft, som glæder sig over at finde på kreative løsninger i samarbejde med dine kunder.

Dine personlige egenskaber er vigtige for at lykkedes, da du kommer til en virksomhed med en stærk tro på fremtiden, hvor engagement, udvikling og professionel stolthed spiller en central rolle.

Rekrutteringsprocessen

EXACTsearch varetager rekrutteringsprocessen. Har du nogle indledende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Headhunter Gazmend Salihi på +45 2629 3524 hverdage mellem kl. 8.00 20.00 eller på gs@exactsearch.dk.

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt.

Hos EXACTsearch hjælper vi vores kandidater med at tage det næste skridt i deres karriere. Vi tilbyder coaching og sparring på højt fagligt plan, samt interviewtider ml.8-20.

Læs mere om EXACTsearch på www.exactsearch.dk eller kontakt os på +45 2629 3524.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.