Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektsygeplejerske

Projektsygeplejerske (ph.d.-studerende) til forskningsprojekt vedrørende validering af nyt kognitivt opsporingsværktøj for demens i almen praksis

Stillingen er en nyoprettet stilling på 37 timer ugentligt ledig til besættelse 1. juni 2021 eller snarest muligt. Der er tale om en et-årig stilling ved Nationalt Videnscenter for Demens med henblik på at blive indskrevet som ph.d.-studerende ved Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvorefter ansættelsen forventes forlænget til et 3-årigt ph.d.-forløb.

Afdelingsprofil
Nationalt Videnscenter for Demens (NVD) er forankret i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet som en selvstændig, tværspeciale og tværfaglig enhed. Vi arbejder med udredning, behandling, forskning, uddannelse og formidling af viden om demens til fagfolk på alle niveauer og på tværs af sektorer i hele Danmark.

Et af forskningsområderne er tidlig diagnostik, symptomer og outcome, hvor vi bl.a. arbejder med udvikling og validering af kognitive tests og case-finding instrumenter.

Om forskningsprojektet
Opsporingsværktøjet Brief Assessment of Impaired Cognition (BASIC), der kombinerer korte kognitive tests med spørgsmål til patient og pårørende, blev i 2018 valideret på danske hukommelsesklinikker. Vi står overfor at gennemføre en yderligere validering af BASIC i regi af almen praksis. Igennem det første år af ansættelsen omfatter dine opgaver primært dataindsamling ved hjælp af spørgeskemaer, korte kognitive tests og et standardiseret neuropsykologisk testbatteri. Du vil selvfølgelig modtage grundig oplæring i brugen af tests og spørgeskemaer.

Du kommer også til at stå for den løbende koordinering og kontakt til praktiserende læger, der deltager i projektet i Hovedstadsområdet, hvilket indebærer en del kørsel. Parallelt med dataindsamlingen i Hovedstadsområdet vil en projektsygeplejerske ved Syddansk Universitet indsamle data på Fyn.Ph.d.-projektet vil blive baseret på de indsamlede data fra Hovedstadsområdet og Fyn.

Vi søger en projektsygeplejerske, som

  • har klinisk erfaring som sygeplejerske
  • har en relevant kandidatuddannelse (f.eks. cand.scient.san)
  • har erfaring med eller interesse for forsknings-, udviklings- eller kvalitetssikringsprojekter
  • er systematisk, struktureret og god til selvstændigt at koordinere mange og forskelligartede opgaver
Det er en fordel, hvis du

  • har erfaring fra arbejde indenfor demensområdet eller i almen praksis
  • er god til at skabe kontakt til patienter og samarbejdspartnere
  • kan samarbejde bredt med forskellige faggrupper
  • har flair for at arbejde med IT-systemer, herunder databaser, på brugerniveau
  • har kørekort
Vi tilbyder

  • et selvstændigt job, hvor du har stor indflydelse på opgavetilrettelæggelsen
  • engagerede, erfarne kolleger og visionær ledelse
  • et godt tværfagligt arbejdsmiljø med kolleger med mange forskellige kompetencer
Arbejdstider
Stillingen er 37 timer ugentligt i dagtjeneste. Rejseaktivitet til samarbejdspartnere i Danmark må påregnes.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst

Ansøgnings- og ansættelsesprocedure
Send ansøgning, dokumentation for kandidateksamen og CV (og evt. publikationsliste) via nedenstående link senest: fredag d. 9. april 2021 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 15

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til

  • Projektleder Ann Nielsen, e-mail ann.nielsen.03@regionh.dk, tlf. 6130 2767 / 3545 0502
  • Neuropsykologisk fagkonsulent Kasper Jørgensen, e-mail niels.kasper.joergensen@regionh.dk, tlf. 2298 5774 / 3545 7947
Hjemmeside: www.videnscenterfordemens.dk


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.