Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projekttekniker, Hobro

Vil du være med til at styrke projekteringsafdelingen i Hobro og samtidig være en del af teamet hos Danmarks førende leverandør af betonelementer og byggesystemer? Er du skarp til at projektere, og brænder du for at arbejde med mange forskelligartede og spændende projekter i en produktionsvirksomhed? Hos os vil du sammen med mere end 1.300 engagerede kolleger i hele Danmark bidrage til at sikre den fortsatte udvikling og vækst.

Jobbet

Som Projekttekniker i projekteringsafdelingen i Hobro kommer du til at indgå i et stærkt team, hvor du hver dag vil blive udfordret på nogle af Danmarks mest spændende byggeprojekter. Du vil være ansvarlig for projektering og optegning af elementtegninger og montageplaner, gennemføre egenkontrol af produktionstegninger samt håndtering af projektændringer i tæt samarbejde med tegnestuens øvrige medarbejdere. Du vil være i løbende dialog med kunder, rådgivere, interne projektledere, produktionen samt den øvrige del af organisationen hos CRH Concrete A/S.

Kvalifikationer

Du er uddannet teknisk designer, byggetekniker eller bygningskonstruktør – og gerne med erfaring fra betonelementbranchen. Vi ser gerne, at du har arbejdet med Revit, da det vil være en stærk kompetence som ny medarbejder i jobbet.

Du er god til at analysere og gennemskue projekter. Vi forventer, at du kan kommunikere klart og tydeligt med rådgivere og kolleger på alle niveauer - derfor er det vigtigt, at du taler og skriver dansk. Du er åben og uformel i din måde at kommunikere på, ligesom du har en arbejdsstil, der kendetegnes ved grundighed, vedholdenhed samt struktur.
Desuden forventer vi, at du har en høj grad af selvstændighed og fleksibilitet, samt sætter en høj standard for dit arbejde. Dette sikrer du ved at være på, når du er på arbejde, og du byder gerne ind med lidt mere end forventet.

Vi tilbyder

Et frit og selvstændigt job, som naturligvis skal forvaltes på en professionel og ansvarlig måde. Dagligdagen er præget af en fri, humoristisk og uformel tone samt et travlt men godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, høj faglighed og kvalitet. Du vil få mange erfarne og engagerede kolleger, som gerne støtter op om din læringsproces i vores forspændte produkter.

CRH Concrete er desuden en økonomisk solid virksomhed, hvor der er gode muligheder for at få indflydelse på arbejdets indhold og din egen udvikling.

Ansøgning

Send din ansøgning udformet på dansk via dette link www.crhconcrete.dk/jobs/ senest søndag, den 25. februar 2018. Vi afholder samtaler fredag, den 2. marts 2018.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Projekteringsleder Kim Christensen på tlf. 7637 7413.

Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her