Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Psykiater søges til psykiatrisk privathospital

Vi søger en erfaren psykiater med bredt kendskab til psykiatriske problemstillinger hos patienter i aldersgruppen fra 18 år. Arbejdet foregår primært i ambulant regi, i vores klinik i Lyngby, samt en dag på hovedafdelingen i Nykøbing Sj.

Det er en stilling med rig mulighed for indflydelse og udvikling af arbejdsopgaver, da afdelingen i Lyngby i rivende udvikling. Arbejdet består primært af udredning og behandling af voksne, derfor ses bred erfaring som en nødvendighed. På Skovhus Privathospital prioriterer vi lægernes tid, til at arbejde mest muligt med patienter, og der er derfor så få administrative opgaver som muligt.

Vi arbejder teambaseret, tværfagligt og har en helhedsorienteret tilgang til mennesker med psykiske lidelser og deres familier. Vores tilgange tilpasses altid den enkelte patients problematikker, og vores udgangspunkt er den systemiske og narrative terapi.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udredning og behandling
  • Samtaleterapi til indlagte og ambulante patienter tilknyttet Skovhus Privathospital
  • Udredende samtaler til hjælp for diagnosticering og/eller vurdering af egnethed til psykoterapi
  • Undervisnings- og supervisionsopgaver
  • Psykoedukation.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet speciallæge i psykiatri
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er ansvarsfuld, stabil, fleksibel og initiativrig
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt og medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø
  • Har kørekort (B) og kan fremvise straffeattest.

Skovhus Privathospital tilbyder: 

  • Løbende kompetenceudvikling, hvor kurser og uddannelse har høj prioritet
  • Et godt arbejds- og læringsmiljø med gode kollegaer
  • Faglige ambitioner og engagement.

Ansøgning og ansættelse

Dit primære arbejdssted er på klinikken i Kongens Lyngby, og vi ønsker opkvalificering med 3 dage om ugen + 1 dag i Nykøbing Sj.

Lyder det som noget for dig, hører vi gerne fra dig.

Motiveret ansøgning og CV skal sendes via vores ansøgningsportal – som skal tilgås fra computer (IKKE mobil/tablet).

Søg gerne hurtigst muligt og senest 1. juni 2020, da samtaler vil foregå løbende og med opstart hurtigst muligt derefter.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på mailadressen kontakt@skovhusprivathospital.dk.

Bemærk, af hensyn til blandt andet GDPR, modtages der ikke ansøgninger på denne mailadresse, ligesom vi ikke modtager ansøgninger i print.

Mærk ansøgningen SKO-PSYK-0520

Alle ansøgninger bliver behandlet med respekt. Vi ved, du har brugt tid på at skrive en god ansøgning og det er vi taknemmelige for. Vi lover at kvittere for modtagelsen af din ansøgning og at give besked, uanset om vi inviterer dig til samtale eller ej.

Skovhus Privathospital

Skovhus Privathospital er et privat psykiatrisk hospital for børn, unge og voksne.

Vi tilbyder indlæggelse eller ambulant behandling for forskellige psykiatriske problematikker og adfærdsmæssige forstyrrelser som fx depression, ADHD, autisme, skizofreni, misbrug eller selvskade.

Skovhus Privathospital tilbyder et privat professionelt alternativ til det eksisterende behandlings- og undersøgelsestilbud i offentligt regi. Vi behandler både privatbetalende, patienter via sundhedsforsikring og henviste patienter fra det offentlige. Hospitalet er blevet akkrediteret i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

Skovhus Privathospital er beliggende i det smukke Annebergparken ved Isefjorden to kilometer syd for Nykøbing Sjælland. Herudover har vi en afdeling i Kongens Lyngby.

Gode fysiske rammer og et fagligt veluddannet personale med årelang og bred erfaring inden for det psykiatriske område er udgangspunktet for Skovhus Privathospital. Vi er et bredt tværfagligt uddannet team, bestående af psykiatere, psykologer, sagsbehandlere, sygeplejersker, plejere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, supervisorer, terapeuter og familieterapeut.

Læs mere på www.skovhusprivathospital.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.