Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Psykiatrifaglig projektmedarbejder til projekt om forebyggelse af mistrivsel blandt børn og unge

Vil du være med til at styrke den tværsektorielle indsats omkring forebyggelse af mistrivsel blandt psykisk sårbare børn og unge i Region Syddanmark?

Som projektmedarbejder skal du være en del af et team i satspuljeprojektet ” Afprøvning af fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien”, hvor børn, unge og deres pårørende er målgruppen.

Projektet er et omfattende og nyskabende initiativ, og projektet vil blive udviklet løbende, og du bliver en vigtig spiller i det arbejde.

Psykiatrisygehuset og de 22 syddanske kommuner har fået satspuljemidler til at afprøve en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien, som skal sikre, at psykisk sårbare børn og unge og deres familier modtager en tidlig, tværsektoriel indsats i nærmiljøet, hvor der er fokus på, hvilke behov det enkelte barn har for at kunne bevare tilknytningen til hverdagslivet. På langt sigt er formålet med projektet, at den tidlige og sammenhængende indsats kan forebygge, at mistrivsel og lettere psykiske problemer udvikler sig til svære og komplicerede psykiske lidelser, der kræver behandling i psykiatrien.

Du kan læse mere om projektet her:  http://www.fremskudtfunktion.dk/wm514887

Som projektmedarbejder skal du:

Være en ud af i alt 8 sundhedsfaglige projektmedarbejdere. I skal bidrage til projektet med sundhedsfaglig viden om psykiske lidelser hos børn og unge. Du skal medvirke til at udvikle, tilrettelægge og afholde undervisningsforløb for henholdsvis kommunalt frontpersonale og pårørende til psykisk sårbare børn og unge. Desuden skal du yde løbende supervision til aktører i projektet – herunder telefonrådgivning.

Der er fire sparringsteams fordelt i regionen, hvor du skal indgå i et eller flere. I de enkelte sparringsteams mødes relevante aktører og drøfter i fællesskab konkrete sager om børn og unge for at lave en fælles handleplan på tværs af sektorer.

Du skal desuden indgå i udvikling og afprøvning af samarbejde med frivillige organisationer i forhold til tidlig opsporing og forebyggende arbejde.

Desuden består teamet i projektet af en koordinerende projektleder, en regional projektkonsulent, to tværkommunale socialfaglige projektkonsulenter og 11 kommunale PPR-psykologer. I skal arbejde tæt sammen med mange forskellige interessenter – herunder psykiatrisygehuset og kommunalt frontpersonale, såsom lærere, sundhedsplejersker og praktiserende læger i de syddanske kommuner.

Projektet etableres ud fra projektbeskrivelsen og de budgetmæssige rammer.

Stillingen forudsætter, at du har:

  • Mindst 2 års klinisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien
  • Erfaring fra tidligere projektansættelse
  • Blik for og indsigt i rammer, vilkår, muligheder og udfordringer i forskellige sektorer
  • Kan opbygge, udvikle og vedligeholde samarbejde på tværs af sektorer og overgange
  • Erfaring med undervisning og facilitering – eller lyst til at få det
  • Er systematisk og struktureret men samtidig fleksibel
  • Er iderig, initiativrig, har gå på mod og kan bevare roen og overblikket
  • Har relevant sundheds-eller pædagogfaglig uddannelse – på minimum bachelorniveau

Om jobbet:

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Stillingen er tidsbegrænset til 31.12 2021.

Dit ansættelsessted er Børne-og ungdomspsykiatrisk afdeling Esbjerg. Det forventes, at du kan færdes lige så hjemmevant i kommunerne som i den regionale psykiatri.

Information:

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Aldin Lemes på tlf. 91170920 og mail Aldin.Lemes@rsyd.dk

Ansøgning:

Send din ansøgning inden d. 23.10 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 44.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.