Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Psykolog, barselsvikariat til Jobcenter Esbjerg, Jobafklaring

Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer ugentligt med ansættelse 16. april eller efter nærmere aftale.
 
Jobafklaring er en afdeling i Jobcenter Esbjerg. Afdelingen er opdelt i fem sektioner, som primært beskæftiger sig med opfølgning i sygedagpengeforløb, jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob.
 
Stillingen er tilknyttet sektionen, hvor der sker sygedagpengeopfølgning for borgere, der er sygemeldt på baggrund af enten en somatisk eller psykisk lidelse.
 
Som psykolog ved Jobafklaring indgår du i forskellige tværfaglige sammenhænge, hvis formål er at bidrage til en holdbar arbejdssituation for mennesker, som har besvær med at klare deres arbejde pga. sygdom.
Vores filosofi er, at langt de fleste personer kan komme godt videre efter et sygdomsforløb, og derfor samarbejder vi tæt med den sygemeldte, arbejdsgivere og sundhedssystemet om, at den sygemeldte igen får muligheden for at blive selvforsørgende.

Du vil komme til at samarbejde med en række andre faggrupper, primært socialrådgivere, jobkonsulenter og fysioterapeuter. Og du vil selvfølgelig have tæt kontakt med de øvrige psykologer i Jobafklaring.

Psykologerne ved Jobafklaring har metodefrihed, men opfordres til at have udgangspunkt i den kognitive tilgang.
Det beskæftigelsespsykologiske arbejde har udgangspunkt i både sundhedspsykologi, arbejdspsykologi, klinisk psykologi og pædagogisk psykologi, hvorfor det kan være en fordel at have erfaring med, og ønske om, at arbejde på tværs af disse områder.
 
Dine opgaver vil være følgende, men kan også udvides og udvikles løbende:

   • Afklarende og opfølgende samtaler med sygemeldte borgere
   • Deltagelse på ugentlige tværfaglige konferencer
   • Deltagelse ved rundbordssamtaler
   • Varetagelse af undervisning i stresshåndtering
   • Udarbejdelse af skriftlige notater efter samtaler

 
Samtaler har afklarende og støttende arbejdsmarkedsrettet sigte. Regelret behandling sker ved privatpraktiserende psykolog etc.
 
Den metodemæssige tilgang hos os er anerkendende og ressourceorienteret.
Vi forventer, at du har lyst til et tværfagligt samspil, hvor der lægges vægt på respekt for egen og andres faglighed.

Til gengæld tilbyder vi:

   • Et spændende og udfordrende job, hvor du selv er med til at præge hverdagen
   • Et godt introduktionsforløb
   • Et udviklings- og læringsorienteret miljø
   • Intern supervision ugentligt
   • Synergi i arbejdet, hvor alle hjælper hinanden mod fælles mål
   • En arbejdsplads, hvor smil og godt humør vægtes højt

 
Løn og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst.
 
Du skal, for at komme i betragtning til jobbet, være uddannet cand.psych eller cand.pæd.psych.
 
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge.

For yderligere information kontakt psykolog Sandra E. Larsen tlf.: 7616 6827 eller sektionsleder Diana Sindahl tlf.: 7616 6718.


Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
 
Ansøgningsfrist: 9. februar 2018

Jobsamtaler forventes afholdt i uge 8.
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation
 


 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her