Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Psykolog eller pædagogisk psykologisk konsulent

Vil du være med til at udvikle PPR i Brønderslev Kommune? Vi kan ikke vente med at komme i gang, så har brug for dig hurtigst muligt……


PPR er i den fantastiske position, at vi søger 4 psykologer til et 3 årigt projekt. Brønderslev Kommune er nemlig en af de 11 kommuner, der har fået del i Satspuljemidlerne; ”Investering i den tidlige og forebyggende indsats”. Den ene stilling er et barselsvikariat.
 
Vi vil med midlerne ansætte 4 psykologer eller pædagogisk/psykologiske konsulenter, som sammen med resten af vores PPR skal bidrage til at nå i mål med at sikre børn og unge i sårbare og udsatte positioner en tidligere og helhedsorienteret indsats. Indsatser, som understøtter de initiativer vi i Kommunen allerede har taget i forhold til inklusionsindsatsen, Udvikling i Fællesskaber og omlægning til en tidligere indsats, Varige spor – en særlig indsats. Du kan læse om disse initiativer på flg. link: http://udviklingifaellesskaber.dk  
 
Vi har valgt at kalde projektet for PPR på sporet. Og du kan læse om projektet på flg. link:
http://www.bronderslev.dk/~/media/ESDH/committees/99/1195/Punkt_3_Bilag_1_Projektbeskrivelse__PPR_paa_sporet.ashx
 
I PPR arbejder vi ud fra en konsultativ og systemisk tilgang, dvs. at der arbejdes ud fra en forståelse af, at løsninger på problemet ikke skal findes i barnet alene, men også kan findes i samspillet mellem barnet og omgivelserne.

Vi har fokus på de forebyggende og tværfaglige indsatser.
 
 
I skrivende stund består vores PPR af en leder og faglig leder, ni psykologer, seks tale-hørekonsulenter samt to pædagogisk/psykologiske konsulenter. PPR er en del af Børne- og Familieafdelingen, som også består af et familiehus, en myndighedsgruppe og sundhedsplejen. Vi er drevet af en helt klar strategi, et engagement og hjerteblod – og et konstant fokus på at optimere og kvalificere indsatsen og levere den bedste hjælp til borgerne….. og det går ganske godt, når vi selv skal sige det.
 
Lige nu står vi ved en milepæl i vores PPR, hvor vi med projekt PPR på sporet skal kvalitetsudvikle på en allerede eksisterende opgave samtidig med at vi skal udvikle indsatser målrettet børn og unge eller grupper af børn og unge i sårbare og udsatte positioner. Og det hele skal gå op i en højere enhed med de eksisterende strategier og initiativer, der allerede er taget.
 
Udover denne spændende mulighed vil dine opgaver være;

   • Bidrage med en konsultativ og tværfaglig indsats i forhold til medarbejdere, forældre og børn på skoler og i dagtilbud. 
   • Udarbejde pædagogisk-psykologiske vurderinger på børn, som er indstillet til PPR.
   • Deltage og yde psykologfaglig sparring og vejledning til forældre og samarbejdsparter i aktive sager.
   • Yde sparring til socialfaglige og familiekonsulentkolleger i særligt komplekse sager.
   • Individuelle terapeutiske forløb.

Vi forventer du har:
 

   • Relevant uddannelse som enten psykolog eller pædagogisk/psykologisk konsulent. Gerne med autorisation som cand.psych.
   • Erfaring inden for børne- og ungeområdet.
   • Robusthed og at du er indstillet på tværfagligt samarbejde.
   • Har mod på at arbejde med børn og deres forældre i komplekse problemstillinger.
   • Engagement og er god kollega med et godt humør.
   • Er indstillet på at arbejde i team og være med til at udvikle PPR.

 
Vi kan tilbyde:

   • Et PPR i udvikling
   • Mulighed for efteruddannelse, fx i Theraplay
   • Et PPR, hvor vi har fokus på den tidlige og forebyggende indsats.
   • En arbejdsplads, hvor vi har fokus på de tværgående løsninger.
   • Klare rammer og retning.
   • En arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling
 

 
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter aftale og gældende overenskomst.

Er du interesseret i stillingen og har du spørgsmål kan du kontakte Børne- og Familiechef Inge Gorm Andersen på tlf 99 45 44 69.
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 22 februar 2018 og forventer at holde ansættelsessamtaler d. 26 februar 2018.




For at se stillingens eksakte timeantal og ansøgningsfrist, henviser vi til stillingsopslaget på kommunens hjemmeside.

 
Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er: 

   • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
   • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
   • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv 
   • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her