Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Psykolog med erfaring fra autismeområdet og interesse for samspillet med almenområdet

I Hvidovre Kommune er vi fælles om børnene og tager fælles ansvar for deres udvikling og trivsel. Vi arbejder sammen målrettet og ambitiøst med at udvikle inkluderende fællesskaber i kommunens skoler, institutioner og specialtilbud samtidig med, at vi bliver klogere på børnenes forudsætninger for at indgå heri. Til at fortsætte denne udvikling har vi brug for dig, der har lyst til at arbejde med konsultative indsatser, vejledning og rådgivning af netværket af voksne omkring børnene samt med undersøgelsesforløb og udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger på indstillede børn.

Vi vil styrke vores indsats på autismeområdet og søger derfor en psykolog, der både kan løse opgaver på almenområdet på tværs af alder og som har en særlig viden med at arbejde med autisme. Grundlæggende arbejder vi ud fra et systemisk og ressourceorienteret børnesyn. Vi samarbejder tæt med andre faggrupper både i og uden for vores egen organisation og vægter det tværfaglige samarbejde højt for i fællesskab at skabe gode rammer for børn og unges trivsel, læring og udvikling.

Et alsidigt job med faglig udvikling

Arbejdsopgaverne er meget varieret og du vil få mulighed for at præge en praksis i et tæt samarbejde med dine kolleger. Udover dit arbejde på almenområdet, vil du blive del af et lille autisme-team, hvor vi sammen arbejder for at styrke autismeindsatsen på tværs af kommunens skoler og institutioner. Du vil hos os blive en del af et stærkt fagligt fællesskab og indgå i en faglig og kollegial kvalificering af et fælles PPR, hvor vi sætter en dyd i at løfte hinanden og sammen opkvalificere vores viden og kollegiale sammenhold. Vi har løbende supervision og herudover vil du også få mulighed for at deltage på en fælles uddannelse i specialiseringsmodulet i pædagogisk psykologi.

Du skal selv tilrettelægge meget af dit arbejde og derfor skal du trives med at have overblikket over og ansvaret for dine arbejdsopgaver samtidig med, at du koordinerer indsatsen med dine kolleger.

Vi søger dig, der

Er autoriseret psykolog og har erfaring med praksisnær rådgivning på autismeområdet og som også brænder for almenområdet. Stillingen vil være delt ligeligt mellem autisme-indsatsen og det almene. Du skal være med til at bygge noget nyt og spændende op, og du vil i vidt omfang få indflydelse på indhold og rammer i dine samarbejder. I forbindelse med at styrke vores indsats ift. autisme vil autisme-teamets opgaver bl.a. være

  • Rådgivning og sparring i konkrete sager med kolleger og samarbejdspartnere
  • Holde oplæg om autisme for både forældre og fagpersoner
  • Afholde forældregrupper
  • Oparbejde viden om og udvikle processer for at styrke overgange fra special til almen

Herudover er det vigtigt, at du

  • Aktivt bidrager til den udvikling PPR er i
  • Positivt bidrager til det tværfaglige samarbejde
  • Giver konsultative ydelser og supervision til blandede faggrupper
  • Udarbejder pædagogisk-psykologisk vurderinger
  • Er kreativ med blik for mulighederne
  • Har organisatorisk tæft
  • Har formidlingskompetence
  • Kan arbejde vejledende med ledere, pædagoger, lærer, og familier

Vores PPR består af psykologer, logopæder, konsulenter og administrative medarbejdere. Vi er forankret i Center for Skole og Uddannelse, og har derudover et tæt samarbejde med Center for Børn og Familier.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere, er du velkommen til at skrive en mail til leder af PPR Martina Stendel ayg@hvidovre.dk og du vil herefter blive kontaktet.

Løn og ansættelse er ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: d. 18. april

Der holdes første samtaler d. 22. april og anden samtale d. 27. april.

 


 


I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.