Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Psykolog - specialist i psykoterapi/ specialpsykolog søges til PTSD Teamet på Psykoterapeutisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup søger en psykolog – specialist i psykoterapi/specialpsykolog med erfaring i KAT behandling/traumebehandling.

Om Psykoterapeutisk Ambulatorium og PTSD-teamet
Vi er et stort og moderne psykoterapeutisk ambulatorium med fokus på høj faglighed og et godt arbejdsmiljø. Psykoterapeutisk Ambulatorium består af 3 teams: Team for Personlighedsforstyrrelser, Team for Depression og team for PTSD, hvor denne stilling knytter sig til PTSD-teamet.

Ambulatoriet er tværfagligt og består af læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeut og en tværgående socialrådgiver. PTSD-teamet består af 1 overlæge og 9 psykologer.

Ambulatoriet har eget selvstændigt sekretariat.

I PTSD-teamet behandles patienter med såvel hoved som regions-funktion i pakkeforløb. Vi vægter en høj faglighed og arbejder med evidensbaserede metoder herunder KAT og Prolonged exposure. Vi tilbyder overvejende individuelle behandlingsforløb men har også gruppeterapi.

Afdelingen er forskningsinteresseret og har planer om kommende projekter. Afdelingen har også samarbejde med Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, CTP, som rummer et internationalt anerkendt forskningsmiljø indenfor PTSD.

Dine opgaver

  • Psykoterapi ud fra evidensbaserede metoder, individuelt samt i grupper
  • Indledende vurderinger, diagnostiske opgaver, assesment
  • Netværkssamarbejde, pårørendearbejde
  • Yde supervision
  • Undervisningsopgaver samt løbende udviklingsopgaver
  • Indgå i teamfunktioner som behandlingskonferencer, supervisionsgrupper, teammøder og fællesmøder samt undervisning i ambulatoriet
Dine kvalifikationer

  • Specialist i psykoterapi (evt. på vej til specialist) eller specialpsykolog.
  • Kognitiv uddannelse
  • Erfaring med traume behandling/PTSD og eller komplekse psykiatriske lidelser
  • Udredningserfaring samt erfaring med tilrettelæggelse af behandlingsforløb
  • Selvstændigt arbejdende
  • Samarbejdsmindet og med en naturlig tilgang til tværfagligt samarbejde og ønske om at bidrage til det gode arbejdsmiljø
Om Psykiatrisk Center Ballerup
PC Ballerup er et moderne hospital med ca. 700 ansatte og hovedfunktioner indenfor akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. PCB har specialfunktioner inden for behandling af spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri.

Vi arbejder tæt sammen med Herlev Hospital omkring somatisk komplikation og komorbiditet bl.a. via udbygget tilsynsfunktion og undervisning. Vi har præ- og postgraduat uddannelse på alle niveauer.

PC Ballerup har en stor psykologgruppe på over 80 personer på tværs af afsnittene

Der er fri parkering på PC Ballerup samt en attraktiv kantineordning.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer med ansættelse pr. 1. december 2020 eller snarest herefter.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Ønsker du at vide mere om stillingen kan du kontakte overlæge og afsnitsleder Nadia Lyhne Andersen på 38 64 50 10, specialpsykolog og afsnitsleder Kirsten Stengaard Møller på 38 64 50 10 eller psykolog og teamkoordinator Per Lindgreen på 38 64 50 10.

Ansøgningsfristen er den 19. november 2020, kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler i starten af uge 48.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.