Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Psykolog til Kompetencecenter for demens

Vi søger i en tidbegrænset periode fra snarest muligt og året ud, en psykolog med en høj faglighed indenfor demens området.

Du skal kunne have overblik i en kompleks og uforudsigelig hverdag, og i et tværfagligt samarbejde skal du bidrage til, at skabe de bedst mulige tilbud for borgere ramt af sygdommen demens og deres pårørende.

Vi arbejder målrettet med vores kerneopgave;

Sammen skaber vi en hverdag, hvor borgerne tager ansvar og deltager aktivt for at opnå det bedste liv. Sundhed & Pleje bidrager effektivt med faglighed af høj kvalitet for at understøtte udvikling og sammenhæng.

Nogle af dine opgaver bliver at:

  • rådgive og støtte borgere og pårørende med demens
  • udarbejde pædagogiske undervisningsplaner samt materiale
  • supervisere og undervise plejepersonalet, ledere og demensambassadører
  • supervisere pårørende og borgere med demenssygdom
  • være opdateret på udviklingen inden for demensområdet på landsplan og medvirke til udvikling og implementering af dette i organisationen
  • bistå demenskoordinatorerne ved særlige komplekse udfordringer
Faglige og personlige kvalifikationer:

Vi forventer, at du er psykologuddannet gerne suppleret med erfaringen indenfor gerontologi og demens. Du har et godt overblik og formår at omsætte udfordringer til spændende opgaver. Gennem effektiv problemløsning skaber du udvikling og bedre kvalitet med positiv effekt for borgere og pårørende. Du samarbejder godt med plejepersonale inden for forskellige faggrupper og med ledere på flere niveauer. Du er en stærk kommunikator og en god formidler med gennemslagskraft. Du skal kunne samarbejde på tværs af organisationen, arbejde selvstændigt, tage initiativ samt være opsøgende.

Vi kan til gengæld tilbyde dig:

En meget dynamisk virksomhed i konstant udvikling, hvor en fortsat udvikling som demensvenlig kommune prioriteres højt. I Greve Kommune vil vi give den enkelte borger med sygdommen demens mulighed for at fastholde egen identitet så længe som muligt. Vi arbejder ud fra et fælles fundament, forankret i Personcentreret Omsorg. Du vil få en deltidsstilling, hvor du får stor mulighed for selv at tilrettelægge dit arbejde og forme stillingens indhold.

Arbejdstiden ligger fortrinsvis om dagen på hverdage, aftenarbejde kan forekomme.

Ugentlig arbejdstid efter aftale, vi forestiller os 14-16 timer/uge.

Løn og ansættelse:

Ansøgningsfristen er mandag den 6. juli, 2020.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 29

Ansættelse snarest muligt og til den 31. december, 2020.

Det er en del af Greve Kommunes ansættelsespolitik, at der fremvises straffeattest ved ansættelser.

Alle ansættelser sker efter gældende overenskomst og princippet om ny løn.

Yderligere oplysninger:

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte leder af Kompetencecenter For Demens, Marianne Jensen på telefon: 20550981 og på mail: nmmj@greve.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.