Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Psykolog til psykiatrisk Afdeling Odense - Universitetsfunktion

Der udbydes en fast 37 timers psykologstilling til et ambulant afsnit, Team for Personlighedsforstyrrelser, Traumer og Sexologi, under Psykiatrisk Afdeling Odense – Universitetsfunktion, om afdelingen se i øvrigt: www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm509778

Om Teamet

Tjenestestedet er et ambulant afsnit, som er en del af et stort ambulant hus nær ved Odense Banegårdcenter. I teamet behandles i hovedsagen patienter med moderate til svære personlighedsforstyrrelser, hvor behandlingen er tværfaglig og tilrettelægges i forhold til patientens funktions- og reflektionsniveau.

Psykologens opgave i teamet er sammen med øvrige psykologer og læger at stå for udredning samt at indgå i gruppebehandlingsforløb tilrettelagt efter patientens funktions- og reflektionsniveau. Det kan indebære at være co-terapeut i grupper med psykoedukation, mentaliserings-baseret terapi eller i gruppeterapi af gruppeanalytisk/psykodynamisk tilsnit.

Kvalifikationer

Vi søger en psykolog, gerne med autorisation og psykiatrisk erfaring indenfor voksenområdet, gerne specialist i Psykoterapi eller Specialpsykolog; som er interesseret i at arbejde i et komplekst team med mulighed for mange spændende patientforløb, udrednings- og behandlingsmæssigt, kendskab til og kompetencer med PSE, SCID-V og Wais-IV samt andre relevante psykologfaglige instrumenter vil være en fordel.

Som universitetshospital vil der løbende være igangværende forskning, og af ansatte forventes det, at man deltager aktivt i undervisning og forskning efter afdelingens behov.

I teamet er der en normering på 4,5 psykologer, en overlæge, 2 afdelingslæger og 3 sygeplejersker, 2,5 socialrådgiver og 2 ergoterapeuter samt 6 sekretærer. Udover udredningskonferencer sammen med lægerne indgår psykologerne til dagligt i det tværfaglige team med andre faggrupper, og der er fælles behandlingskonferencer og personalemøder samt supervision. Teamets drift koordineres af en team-funktionsleder, og i forhold til det kliniske arbejde refererer psykologen til overlægen, som er behandlingsansvarlig.

Ansættelsesmæssigt refererer psykologer til ledende psykolog, og er en del af en psykologgruppe på 25 psykologer. Der er psykolog-personalemøder en gang om måneden, og der aftales psykologfaglig intern supervision efter behov.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst. Ansøgere, som ikke i forvejen er ansat i Region Syddanmark ansættes med 3 måneders prøvetid.

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til overlæge Henriette Bruun tlf.: 29632042 eller funktionsleder/ledende psykolog Torben Bæk Klein tlf.: 99448910,

Ansøgningsfrist: Onsdag den 21. august kl. 12

Ansættelsessamtaler: Tirsdag den 27. august mellem kl. 8.00 og 13.00 i Lokalpsykiatrien, Odense, Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Psykiatrisk afdeling, Odense søger Psykolog til Team for Selvmordsforebyggelse med ansættelse pr. 1. juli 2020

Psykiatrisk Afdeling Odense - universitetsfunktion

Odense C
Der søges psykolog til en fast fuldtidsstilling i Team for Selvmordsforebyggelse på Psykiatrisk Afdeling Odense. Stillingen ønskes besat 1. juli 2020 eller snarest derefter. Team for Selvmordsforebyggelse, Odense: Teamet er et selvstændigt team, som...
Indrykket:12. maj 2020

Psykolog til Middelfart til VISO-arbejde

Autismecenter Syddanmark, Region Syddanmark

Middelfart
Er du autoriseret psykolog eller tæt på at være det? Og har du lyst til at gøre en forskel for udsatte og sårbare borgere inden for autismespektret samt være en del af VISO-arbejdet de næste mange år? Trives du samtidigt med frie rammer og fleksible...
Indrykket:1. maj 2020