Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Psykolog til Sofieskolen - specialinstitution for børn og unge med autisme

CareMatch søger for Sofieskolen 

 

 

 

 

Psykolog til Sofieskolen - specialinstitution for børn og unge med autisme

Med din viden og erfaring inden for specialområdet skal du i samarbejde med ledelses- og specialistgruppen varetage overordnede opgaver. Da den ene af vores to erfarne psykologer går på pension, søger vi en ny kollega. 

 

Vi har en høj søgning til vores pladser – det tillægger vi at Sofieskolen er pionerinstitution i behandlingen af autisme. Vi er en foregangsinstitution i Danmark og internationalt med vores faglige fordybelse i behandlingen og udviklingen af særlige pædagogiske tilgange. 

 

Skolen har i over halvtreds år oparbejdet en stor og alsidig viden på området og bliver derfor gæstet af fagfolk fra ind- og udland.

 

Rolle og daglig deltagelse

Psykologens rolle er central i det pædagogisk/psykologiske behandlingsarbejde og er en integreret del af vores arbejde. 

 

I det daglige deltager du i nødvendigt omfang i de planlagte behandlingsmøder og teammøder med lærere, pædagoger og afdelingsledelse, hvor du yder supervision og planlægger forløb og processer.

 

Du deltager i de fastlagte behandlingsmøder med psykiatrisk konsulent, forældre og medarbejdere om medicinsk behandling hos børn/unge.

 

Observation og supervision 

Kerneopgaverne består bl.a. af observation af børn med efterfølgende planlægning af konkrete indsatser sammen med lærer, pædagog og afdelingsleder. Det er typisk om stresshåndtering, gruppesamtaler, vejledning til forældre og adfærdsproblemer. 

 

Dertil er der supervision til interne pædagoger, vejledere og afdelingsledere om metodik, sanseprofiler, 1:1-programmer, skrivning af årsrapporter, søskendegrupper og sammensætning af grupper. 

 

Særlige behandlingsforløb og samtaler

Yderligere er kerneopgaverne udformning af særlige behandlingsforløb sammen med medarbejdere i fx 1:1-forløb, individuel adfærdsregistrering, analyse og ændringsstrategier samt ud- og indskrivningsforløb.

 

Hertil er der individuelle eller gruppesamtaler med børn/unge, testning, rapportskrivning og formidling samt vurdering og formidling af nye pædagogisk/psykologiske praksisformer i relation til ny viden, data og teori om autisme. 

 

Hertil står du for at udfærdige årlige individuelle indsatsplaner for børn/unge, testning, PPV, rapporter, supervision m.v.

 

Deltagelse på konferencer og faglige fora

Efter aftale med ledelsen deltager du på nationale/internationale konferencer og kurser som tilhører eller oplægsholder. Der er også mulighed for at indgå i særlige eksterne faglige fora.

 

Om Sofieskolen

Sofieskolen er en specialinstitution for 60 børn/unge med autisme. Her er børnehave, skole- og fritidsordning, en boafdeling med 18 børn/unge samt ca. 100 medarbejdere. 

 

Vi er mere end 50 år gamle og har som selvejende institution indgået driftsaftale med Gladsaxe kommune og betjener omkring 20 kommuner.

 

Læs om vores behandlingsfilosofi her

 

Løn/ansættelse

Du ansættes på Sofieskolen, hvor bestyrelsen er din arbejdsgiver og forstanderen din nærmeste leder. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for psykologer (”overenskomst for akademikere ansat i kommuner”) samt eventuelle personlige kvalifikationstillæg.

 

Yderligere oplysninger

Sofieskolen samarbejder med CareMatch om denne ansættelse. Vi opfordrer til, at du kontakter Stefan Førster-Christensen på 30950957 eller sfc@carematch.dk for yderligere oplysninger. 

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.