Psykologer med pionerånd til Psykiatrisk Center Nordsjælland, Frederikssund

Vi søger 3 psykologer, der vil være med til at etablere nye åbne døgnafsnit i Frederikssund. Her skal etableres tre nye psykiatriske sengeafsnit med i alt 47 senge. Du får en enestående mulighed for at være med fra starten og sætte dit præg på det nye behandlingstilbud. 
 
Du bliver en del af et miljø med et højt fagligt niveau og stort engagement på et afsnit, hvor kompleksiteten i patientforløbene er høj, og der er forventning om, at patienten skal modtage en helhedsorienteret behandling. Vi ønsker at skabe en kultur, hvor vi tør lære af hinanden og aktivt anerkender hinandens faglige styrker, og den kultur skal du være med til at skabe.  
 
 Hvad indeholder jobbet? 
Det nye behandlingstilbud har lange forløb på mellem 3-6 mdr. og er et særligt behandlingstilbud til sårbare patienter med komplekse sygdomsbilleder, hvor psykiatri, somatik, misbrug og sociale forhold spiller ind i varierende grad. Du skal bidrage til at sikre individuelt tilrettelagte behandlingsplaner, at miljøterapien lever samt at den tværfaglige indsats er koordineret. Behandlingen du skal være medspiller i har rehabilitering som overskrift, og kan både involvere misbrugsbehandling, følelsesregulering, psykoedukation og andre tiltag du vurderer relevante. Målet er, at patienternes generelle funktionsniveau afdækkes og øges. Alle patienter henvises af kommunen, og patienterne indlægges efter eget ønske.  
 
Sammen med andre psykologer, psykiatere, almene mediciner, sygeplejersker, ergoterapueter, SOSU-assistenter, fysioterapeuter, socialrådgivere og pædagoger skal du tilrettelægge og varetage intensive patient-forløb for patienter, der primært har diagnoser indenfor skizofrenispektret, et misbrug, sociale forhold og for nogles vedkommende også behandlingsdomme. Du skal have lyst til at tænke nyt indenfor rammen af recovery-forståelsen, kognitiv adfærdsterapi og safewards. Du får et tæt samarbejde med kommunen og et vigtigt element i jobbet er den løbende dialog med sagsbehandlere og andre relevante parter.  
 
Aktiviteter kommer til at spille en væsentlig rolle på afsnittet, og vi forventer derfor, at du har en interesse i at medtænke forskellige aktiviteter ind i din behandlingsplanlægning.  
 
Vi prioriterer den løbende efteruddannelse af medarbejdergruppen. Det er desuden vigtigt for os at få praksis-forskning integreret i afsnittene. De komplekse forløb kræver kompleks sammensat viden, og vi lover, at dine kompetencer som fagligt dygtig psykolog bliver sat i spil dagligt, udfordret og videreudviklet.  
 
Hvad kan vi tilbyde dig?:

  • Mulighed for at sætte dit præg på de nye afsnit og arbejdsopgaver 
  • Et job, hvor du kan fokusere på den længerevarende vurdering og behandling af patienterne 
  • Behandlingsplanlægning 
  • Kognitive forløb 
  • Supervision af tværfagligt personale 
  • Pårørendesamtaler 
  • Faglig udfordring fra kompetente kollegaer og patienter med komplekse forløb  
  • Attraktive muligheder for kompetenceudvikling og videreuddannelse         

Hvem er du?:

  • Den helt rette psykolog til jobbet har en interesse for de komplekse patientforløb  
  • Kendskab til målgruppen og/eller misbrugsbehandling 
  • Gejst til at udvikle et nyt behandlingstilbud med fokus på tværfaglig indsats 
  • Gennemslagskraft og overblik  
  • Gode kommunikative evner  
  • Motiveret for at oparbejde nye tætte samarbejdsrelationer til kommunerne indenfor Region Hovedstaden      
Normering og organisering 
De 47 pladser er fordelt på 3 åbne afsnit, der har høj normering. På hvert afsnit er der til 15 patienter 6 personaler i dagvagt samt 4 i henholdsvis aften- og nattevagt. Normeringen er på ca. 30-35 medarbejdere pr. afsnit. Afsnittene er organiseret med en tværgående ledelse bestående af en afsnitsledende psykolog og en overlæge. De enkelte afsnit ledes af en afdelingssygeplejerske.
 
Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer om ugen. Vi forventer, at stillingerne besættes pr. 1. maj 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg efter kvalifikationer.

Er du interesseret? 

Har du lyst til at besøge os eller tale med os, inden du sender din ansøgning er du velkommen til at kontakte afsnitsledende psykolog, Mette Fauerholdt Hyldtoft på mail:mette.fauerholdt.hyldtoft@regionh.dk, telefon: 24 82 22 81 eller udviklingschef, Jacob Vagner Søjberg Madsen på mail: jacob.vagner.madsen@regionh.dk, telefon: 20 45 29 18. 

Ovennævnte mail-adresser kan ikke anvendes til ansøgning. 

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes online via linket på siden.

Ansøgningsfristen er den 5. marts 2018, kl. 12.00, men vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.
 
Du kan læse mere om det nye behandlingstilbud i Frederikssund her. 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:31. januar 2018
Udløbsdato:4. marts 2018

Børnesagkyndig rådgiver søges til Statsforvaltningen Afdeling København

Statsforvaltningen

Børnesagkyndig rådgiver søges til Statsforvaltningens Afdeling København Brænder du for at gøre en positiv forskel, og har du lyst til at arbejde i et højt tempo, hvor du kan bidrage med løsningsorienterede møder med borgere? Så er her stillingen. S...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:2. marts 2018

Barselsvikar for Psykolog til Videnscenter og Klinik i Center for Seksuelle Overgreb

BørneUngeKlinikken

København
Juliane Marie Centret En psykolog søges 26 timer ugentlig fra 7.5.2018 til den 31.5.2019 til et barselsvikariat i Center for Seksuelle Overgreb (CSO) på Rigshospitalet. Psykologen skal som hovedopgave arbejde i CSOs Videnscenter med psykologiske, so...
Indrykket:14. februar 2018
Udløbsdato:26. februar 2018

Neuropsykolog til Traumatisk Hjerneskade

Traumatisk Hjerneskade

En fast stilling som neuropsykolog ved Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering Traumatisk Hjerneskade, indenfor voksenområdet ønskes besat den 1. april 2018 eller efter aftale. Klinikken hører til Rigshospitalets Neurocenter, men er placer...
Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:27. februar 2018

Psykologer til Rigspolitiets Psykologtjeneste

RIGSPOLITIET. AFDELING.

Jylland, Koncern HR, RigspolitietHar du lyst til at arbejde med psykologfaglige opgaver i en stor dynamisk organisation, hvor tiden aldrig står stille, og hvor der i høj grad er brug for dygtige og professionelle psykologer? Så søger Rigspolitiet nu...
Indrykket:21. februar 2018
Udløbsdato:15. marts 2018

Autoriseret psykolog til Center for Udsatte Voksne og Familier

Center for Udsatte Voksne og Familier

Center for Udsatte Voksne og Familier søger en autoriseret psykolog til at varetage samtaler i forhold til kvinder og børn på kommunens fem krisecentre efter Servicelovens §109 (vold i nærrelationer) og psykologbehandling til mænd og kvinder på vore...