PTA Ingeniør til Praxair Danmark A/S, Fredericia

Til vores fyldestation og tørisfabrik søger vi en teknisk velfunderet ingeniør, maskinmester eller lignende til at identificere og gennemføre projekter inden for produktivitet, produktion og vedligehold. Stillingen er nyoprettet og refererer til vores Driftschef.

 Arbejdsopgaverne omfatter:

  • Gennemførelse af projekter indenfor produktivitet, Lean og vedligehold
  • Løbende optimering af processer og anlæg
  • Produktionstekniske opgaver
  • Identificere og modne idéer og projekter
  • Udarbejde udkast til business cases og budgetansøgninger
  • Sikre overholdelse af interne og eksterne standarder og sikkerhedskrav
  • Samarbejde med kolleger og leverandører
  • Ajourføring af anlægsdokumentation, f. eks. P&I diagrammer mm. via leverandører

Kvalifikationer:

Den ideelle kandidat er teknisk velfunderet, analytisk, nysgerrig og fleksibel. Du bliver en naturlig del af produktionsmiljøet, hvor du lytter og spørger ind, så du bliver i stand til at identificere idéer og muligheder for produktivitet og forbedringer. Du er team player, som kan samarbejde internt og eksternt både med operatører og internationale kolleger om opgaver og problemløsning – både som projektleder og deltager.

Du er selvstændig, udadvendt og kommunikerer empatisk og effektivt med alle. Du er god til at prioritere og drive opgaverne, og arbejder struktureret og grundigt. Du er forandringsparat, og har en god forretnings forståelse. Desuden er det vigtigt for os, at du bidrager til et højt sikkerhedsniveau, er god til vidensdeling og besidder et godt humør.

Fagligt søger vi en medarbejder med viden indenfor produktionsteknik, køleteknik, termodynamik og trykbærende anlæg. Du har gerne erfaring med transport-/pakke-/procesanlæg, automatisering og Leanarbejde.

Du har en relevant uddannelse som f.eks. ingeniør eller maskinmester. Der kræves et godt niveau i engelsk, som er vores koncernsprog, og du har også gerne kendskab til tysk. Vi forventer, at du er en habil IT-bruger, og at du hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer og programmer og anvende dem i det daglige arbejde. Du har kørekort og egen bil.  

Vi tilbyder:

En alsidig stilling i et teamorienteret og motiveret miljø med mulighed for udvikling både fagligt og personligt. Samarbejde og sparring med fagligt stærke, kompetente og engagerede kolleger, et godt socialt arbejdsmiljø og ordnede arbejdsforhold. Du får en grundig introduktion til jobbet. Lønpakken består af fast løn og en god pensionsordning. Feriefritimer samt sundhedsforsikring er blot nogle af personalegoderne.

Interesseret?

Kan du se dig selv som vores nye kollega, så send hurtigst muligt en motiveret ansøgning og dit CV som word eller pdf fil mrk. ”PTA Ingeniør” til danmark@praxair.com. Vi behandler ansøgningerne løbende. Annoncen er aktiv indtil vi har fundet den rette kandidat. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Driftschef Carsten Madsen på mobil 2030 3801.

----------------

Praxair Danmark A/S er en af Skandinaviens førende leverandører af industrielle gasser og tøris. Derudover leverer vi alt i medicinske gasser og specialgasser, der er tilpasset vore kunders unikke behov. Praxairs applikationsteknologi, udstyr og tekniske knowhow bidrager dagligt til at øge produktiviteten og sikkerheden hos vores kunder. For mere information se www.praxair.dk

 

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her