Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Quality Specialist, Group Procurement

Quality Specialist, Group Procurement 

Har du lyst til at arbejde i en stor international fødevarevirksomhed? Og ønsker du at sætte dit præg og få indflydelse på, hvordan vi arbejder med kvalitet, fødevaresikkerhed, CSR og bæredygtighed i Danish Crown? Vi søger lige nu 2 erfarne Quality Specialists til Group Procurement Quality, der kommer til at få en vigtig rolle i at eksekvere på vores bæredygtighedsstrategi.

Du bliver en del af Group Procurement på vores hovedkontor i Randers med 40 engagerede medarbejdere, som alle arbejder med Global Procurement på tværs af organisationen og forretningsenhederne. Nærmere bestemt vil du træde ind i et lille team, Group Procurement Quality, der sikrer, at de materialer og services, vi køber ind, lever op til kvalitet, fødevaresikkerhed, lovgivning, CSR og kundekrav. Vi er på en rejse mod opbygningen af ensrettede procedurer og processer, således vi kan servicere vores forretningsenheder og vores fabrikker bedst muligt – og her kommer du ind i billedet. 

Vi har nemlig brug for erfarne kræfter til at hjælpe med at opbygge og vedligeholde et nyt og kompetent kvalitetsledelsessystem, der kan servicere hele vores forretning på tværs af landegrænser. I Danish Crown arbejder vi på højtryk for at implementere og efterleve vores CSR- og bæredygtighedsstrategi, hvorfor dette er en vigtig del af jobbet. Du kan derfor se frem til et job med stort ansvar, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg og være med til at gentænke måden, vi arbejder på.

Vær med til at sætte retningen for vores leverandørstyringssystemer og nye projekter 
Dit overordnede ansvarsområde som vores nye Quality Specialist vil være at have en aktiv og udførende rolle i opbygningen af vores nye leverandørstyringssystemer og processer, som skal arbejde aktivt mod at ensrette vores systemer. Herunder får du til ansvar at sikre bl.a. specifikationsgodkendelse, opfølgning på reklamationsbehandling, aktiv projektstyring af større tværfaglige projekter på tværs af organisationen, implementering af IT-systemer, KPI-rapportering og godkendelse af leverandører. Foruden de mere udviklingsorienterede projekter vil der også være driftsorienterede og administrative opgaver, som blandt andet at sikre dokumentation af vores leverandører og specifikationer.

Arbejdsopgaverne er blandt andre: 
• At være lead på større projekter, fx i forbindelse med implementering af CSR & bæredygtighedsstyring af leverandører samt andre tværfaglige projekter
• Leverandørgodkendelser, opfølgning og evaluering, fx ift. kvalitet, arbejdsrettigheder, miljø og klima
• Risikovurderinger og samarbejde med leverandører
• Vedligehold og implementering af IT-platforme
• Sikre fuld opdatering af lovgivning, standarder og industrikoder
• Support til forretningsenhederne, herunder besvarelse af kvalitetsspørgsmål fra fabrikker og salg.

Du kommer til at arbejde meget på tværs af værdikæden, og du får derfor en bred kontaktflade til både leverandører og kolleger på tværs af Danish Crown koncernen. Det præcise jobindhold vil blive sammensat på baggrund af de valgte kandidaters erfaring, og derfor har du rig mulighed for selv at præge jobbet.

Du har gåpåmod, værdikædeforståelse og interesse for bæredygtighed og CSR
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for fødevarer og/eller kvalitet f.eks. fødevarekandidat, levnedsmiddeltekniker eller procesteknolog og har erfaring fra en lignende stilling. Du kan også have en anden uddannelsesbaggrund, men kendskab til lovgivnings- og fødevaresikkerhed samt kvalitetskrav til fødevarer, ingredienser og emballage er en forudsætning. Erfaring med GFSI-standarder er en klar fordel, og vi ser gerne, at du også har erfaring med projektledelse. Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk. Derudover har du en god forretnings- og værdikædeforståelse.

Herudover er det vigtigste, at du har blod på tanden for at arbejde proaktivt, selvstændigt og struktureret med at implementere vores tiltag indenfor CSR og bæredygtighed, ift. leverandørstyring og kundekrav. Som person har du en positiv tilgang til udfordringer og gode samarbejdsevner. Du er dygtig til at kommunikere med kunder, leverandører og vores fabrikker på tværs af forretningsenhederne. Du bevarer overblikket trods de mange sideløbende opgaver og formår at stille krav samt følge de fastlagte retningslinjer. 

Vi er på en spændende bæredygtighedsrejse, hvor der sker mange nye ting. Derfor er er vigtigt, at du trives i et omskifteligt arbejdsmiljø med højt tempo, og hvor forandringer er en del af vores hverdag. Dette betyder dog også, at der er rig mulighed for, at du kan være med til at sætte dit præg på, hvordan vi arbejder.

Appetit efter mere?
Det er nu, vi sætter kursen mod en mere bæredygtig fremtid for mad, og vi håber, du vil med. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Quality Manager, Group Procurement Quality, Sasja Bjørnvang-Dalgaard på telefon (+45)26869250. 

Tiltrædelse hurtigst muligt. 

Send din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer kandidater løbende. Sidste frist er den 22. februar 2021. 

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.