Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rådgivning og salg af IT-sikkerhedsløsning - IT sikkerhedskonsulent

IT Sikkerhedsvirksomheden Ezenta gør en forskel – kan og vil du gøre det sammen med dem? Ezenta er på en spændende rejse som forretning og kultur! Vil du med?

 

Ezenta gør en væsentlig forskel – vil du være med?

Ezenta er og vil til stadighed være en af de førende i markedet for sikkerhedsløsninger. Et marked med store udviklingsmuligheder, da den strategiske betydning af IT-sikkerhed for både private og offentlige virksomheder, bliver stadigt vigtigere og vokser hastigt.

Ezenta skal have en Security Business Manager på holdet, som formår at positionere IT-sikkerhed på det rigtige niveau hos kunderne. Er du den vi mangler på holdet?


Ansvarsområder:

Din primære opgave vil være salg og account management I forhold til kunderne i dit segment, hvor du får hovedansvaret for at skabe, udvikle og vedligeholde gode relationer mellem kunderne og Ezenta.

Dine væsentligste hovedaktiviteter bliver: 

  • At identificere og strukturere muligheder for salg af Ezentas løsninger hos eksisterende og nye potentielle kunder.
  • At skabe, udvikle og vedligeholde gode relationer mellem Ezenta og primære beslutningstagere hos eksisterende og nye potentielle kunder.
  • At afdække kundernes behov og sammen med kunden finde frem til den løsning, der bedst passer til kundens specifikke behov.
  • At deltage i, samt varetage den overordnede ledelse og kvalitetssikring i udarbejdelsen af tilbud, der forretningsmæssigt og teknisk beskriver den løsning, som bedst kan dække kundens behov.
  • At samarbejde og planlægge med marketing, så marketing og salg går hånd i hånd.
  • At opdatere og vedligeholde et CRM system med kontaktpersoner, salgsmuligheder og forecast.
  • Være 100% ansvarlig for og gennemføre salg.
  • Du får reference til Ezentas salgschef men forventes at drive dit centrale kundesegment selvstændigt.

Hvem er du?

Du har minimum 5 års erfaring med salg inden for IT og kan dokumentere gode salgsresultater fra en tilsvarende funktion.

Begår dig naturligt på flere niveauer i en organisation – lige fra teknik til direktion.

Er i stand til at identificere og afdække forretningsmuligheder samt anbefale løsninger, der bedst imødekommer kundernes forretningsmæssige behov.

Besidder den tekniske og forretningsmæssige forståelse, der kræves for at få løsningerne gennem alle faser af salgsprocessen.

Du er udadvendt og naturligt tillidsvækkende gennem din adfærd og dine handlinger. Du er engageret, initiativrig og ansvarsbevidst. Du arbejder selvstændigt, struktureret og disciplineret. Du besidder et højt niveau af personligt drive og gennemslagskraft. Du er ambitiøs og resultatorienteret. Du er en person, hvor ordentlighed og ærlighed er grundlæggende værdier. Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner og behersker engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau.
 

Ezenta tilbyder:

Mulighed for at arbejde målrettet med salg og forretningsudvikling af IT-sikkerhed i en anerkendt virksomhed, der har nogle af Danmarks største virksomheder og offentlige organisationer som kunder.En attraktiv arbejdsplads, hvor frihed under ansvar er en af virksomhedens kerneværdier.

Stærke muligheder for personlig og faglig udvikling både til dagligt på jobbet og gennem ekstern uddannelse.En attraktiv lønpakke med adgang til pensions- og forsikringsordning, fri telefon og hjemmearbejdsplads inkl. internet forbindelse mm.

 

Om Ezenta a/s:

Ezenta har i 15 år arbejdet med rådgivning og implementering af IT-sikkerhed. Ezenta er i stærk vækst og befinder sig i et marked med mange spændende muligheder, hvor der til stadighed er et stort behov for udvikling. Ezenta servicerer i dag en lang række af Danmarks største og mellemstore virksomheder og organisationer, og det er vores ambition at fortsætte med at skabe en større værdi på et mere strategisk niveau, i takt med at IT-sikkerhed spiller en mere forretningskritisk rolle hos danske virksomheder. Se mere her: https://vimeo.com/43392340

 

Din ansøgning:

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning og CV via linket på denne side.  

Vi behandler ansøgningerne løbende, og stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt og med diskretion.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Kim Bisgaard på mobil: 50503339 eller kb@betterpeople.dk. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her