Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Radiograf-Barselsvikar

Stillingsopslag

Radiograf- Barselsvikar

Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitets Hospital Roskilde

Vi har ledigt barselsvikariat fra 1.maj 2021 - 31.juli 2022. Vikariatet er på 37 timer med deltagelse i 3 skiftet vagt.

På Billeddiagnostisk afdeling SUH, Roskilde er vi ca 70 ansatte, heraf 47 radiografer og 2 sosu-assistenter i plejegruppen. Radiograferne arbejder i 3-skiftet vagt.

Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Roskilde varetager den radiologiske betjening af indlagte og ambulante patienter, samt patienter fra primærsektor og patienter henvist via det frie sygehusvalg.

Vi udfører ca. 110.000 undersøgelser på årsbasis.

Afdelingen har i samarbejde med Neurologisk afdeling regionsfunktion på al trombolyse-behandling i Region Sjælland. Vi udfører derfor perfusionsskanninger og MR-trombolyseskanninger døgnet rundt. Desuden udfører vi i samarbejde med Kardiologisk afdeling CT-KAG.

Afdelingen har 5 beskrivende radiografer, der afholder konferencer i Køge. Vi har fælles ledelse med Billeddiagnostisk Afdeling i Køge og deraf et tæt samarbejde i hele organisationen.

Afdelingen er fuldt digitaliseret med GE RIS/PACS. Vi har 3 konventionelle undersøgelsesrum med DR-udstyr samt 2 interventionsrum. Vi har derudover 3 ultralydsapparater, 3 CT-skannere, og 3 MR-skannere. Fra august 2021 har vi 4 MR-skannere.

SUH Roskilde udfører undersøgelser indenfor følgende specialer: neurologi, onkologi, gynækologi, urologi, pædiatri, hjerter, karkirurgi, mave/tarm samt mammakirurgi.

Sundhedsplatformen er implementeret i hele Region Sjælland.

Som en del af Region Sjællands sygehusplan er vi i gang med processen, der skal gøre os til en af Danmarks største røntgenafdelinger. I 2024 er det planen at SUH står færdigbygget som regionens hovedsygehus.

Vi forventer du:

  • Er fleksibel, imødekommende og serviceminded
  • Er ansvarsbevidst og behandler alle med respekt for den enkelte
  • Har gode kommunikationsevner og godt humør
  • Er god til organisering og strukturering, og kan bevare overblikket når der er travlt

Vi tilbyder:

  • Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i samlet flok
  • Godt tværfagligt samarbejde
  • Alle former for almen radiologi, gennemlysning, CT-skanning og ultralyd
  • Humor og godt humør

Hospitalet er centralt placeret i forhold til transport. Roskilde station er i gangafstand til sygehuset og motorvejsafkørslen er meget tæt på.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvis du mener, du er den vi søger, skal du sende os din ansøgning senest d. 19.april 2021.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 17.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsradiograf Tina Birkemose på telefon 47 32 54 17 eller mail tbir@regionsjaelland.dk

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.