Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Radiograf MR superbruger 3T

Radiograf MR Superbruger 3T

Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitets Hospital Roskilde

Er du uddannet radiograf og har stor erfaring og viden indenfor MR, har vi en ledig stilling som MR superbruger i vores nye 3T scanner.

Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2021 eller efter aftale og er på 37 timer. Stillingen kan være vagtfri eller med deltagelse i vagter efter ønske.

Vi udfører MR Trombolyse scanninger døgnet rundt.

Vi kan tilbyde et bredt spektrum af undersøgelser, der udføres på vores 3 snart 4 MR scannere: Siemens Aera 1,5T, Siemens Avanto Fit 1,5T, Siemens Vida 3T samt vores nye 3T Philips Ingenia Elition X, der står klar i august 2021.

Vi udfører MR scanninger inden for følgende specialer: neurologi, onkologi, gynækologi, urologi, pædiatri, hæmatologi, øre-næse-hals, kardiologi samt abdominalt, mamma kirurgi og karkirurgi.

Udover den ledige stilling hvar vi yderligere 2 MR Superbrugere på SUH Roskilde og 3 MR Superbrugere på SUH Køge. Superbrugerne på Roskilde og Køge har i samarbejde ansvaret for udarbejdning og udvikling af protokoller samt instrukser og vejledninger indenfor MR.

I Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Roskilde er vi ca. 70 ansatte, heraf 42 radiografer og 2 so.su. -assistenter i plejegruppen.

Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Roskilde varetager den radiologiske betjening af indlagte og ambulante patienter, samt patienter fra primærsektor og patienter henvist via det frie sygehusvalg.

Vi udfører ca. 110.000 undersøgelser på årsbasis.

Afdelingen er fuldt digitaliseret med GE RIS/PACS. Afdelingen har 3 konventionelle undersøgelsesrum med DR-udstyr, heraf er 2 nyinstalleret, samt to interventionsrum. Vi har derudover 3 ultralydsapparater, 3 CT-scannere, samt 3 MR scannere.

Afdelingen har i samarbejde med Neurologisk afdeling regionsfunktion på al Trombolyse behandling i Region Sjælland. Vi udfører derfor perfusions-scanninger og MR Trombolyse scanninger døgnet rundt. Desuden udfører vi i samarbejde med Kardiologisk afdeling CT-KAG.

Afdelingen har 5 beskrivende radiografer, der afholder konferencer i Køge.

Vi har fælles ledelse med Billeddiagnostisk Afdeling i Køge og deraf et tæt samarbejde i hele organisationen.

Som en del af Region Sjællands sygehusplan er vi i gang med processen, der skal gøre os til en af Danmarks største røntgenafdelinger. I 2024 er det planen, at SUH skal rumme mange specialer som regionens hovedsygehus. Sundhedsplatformen er implementeret i hele Region Sjælland.

Vi forventer du :

  • Har interesse, stor erfaring og viden indenfor MR
  • Er selvstændig, positiv, engageret og motiveret
  • Har en pædagogisk tilgang og erfaring i vejledning og undervisning
  • Har lyst til og mod på at udvikle faget
  • Er fleksibel, imødekommende og serviceminded
  • Er ansvarsbevidst og behandler alle med respekt for den enkelte
  • Har gode kommunikationsevner og godt humør
  • Er god til organisering og strukturering, og kan bevare overblikket når der er travlt
  • Har lyst og vilje til at arbejde i en afdeling i udvikling

Vi tilbyder:

  • Fantastiske kolleger og et godt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i samlet flok
  • Godt tværfagligt samarbejde
  • Et fagligt udviklende miljø, hvor vi har meget fokus på kvalitet
  • Indflydelse på egen hverdag/frihed under ansvar
  • Humor og godt humør

Hospitalet er centralt placeret i forhold til transport. Roskilde station er i gåafstand til sygehuset og motorvejsafkørslen er meget tæt på.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvis du mener, du er den vi søger, skal du sende os din ansøgning senest d. 14.marts 2021.

Vi forventer at holde samtaler i uge 12 - 2021.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

MR Souschef

Nikolaj Wichmann

Tlf.: 22 27 13 80

Mail: nwic@regionsjaelland.dk

Eller

Afdelingsradiograf

Tina Birkemose

Tlf.: 47 32 54 17

Mail: tbir@regionsjaelland.dk

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.